Det siger de voksne selv!

Det er sundt at kede sig. Det siger de voksne selv. Dem nede i Skrupsakkens børnehave. Det er, når man keder sig, at fantasien går i gang.

Og let’s face it. Jeg bor i en ret så kedelig by, så jeg forstår godt, at de gerne vil lære børnene at tro på det. Min by er ikke særlig cool. Hverken på den rå og betonagtige måde med ghettoer og bazarer, eller på den posh og hipsteragtige måde med toetagers muremestervillaer og retrosætningsskader. Den er ikke tæt nok på København til at være en forstad og ikke langt nok væk til at være udkantsdanmark. Vi har ikke en sort forfatter, der kan skrive om os og gøre os tilpas lækkerskæve på den måde heller. Vi bryster os med at ligge på en s-togslinje. Og det er vist dét vi har, når vi sælger huse, her i byen. Thank God for linje C!

Vi bor i et nybygget Lind og Risør-kvarter, hvor bøgehækkene forlænger naboens liguster, og hvor vi seriøst går tur om aftenen for at finde inspiration i de andres carporte, til vi engang får nok friværdi til at bygge en selv. Vi har legehus, trampolin og sandkasse i haven. Og forrige år plantede jeg seks rhododendroner i ét bed. Hvorfor så kedelig, når nu jeg havde muligheden for at spragle min have? Fordi jeg fandt ud af at det var langt nemmere med ét bed, når de skulle plantes i spagnum. Hvilket for øvrigt vist også summerer den sommers selvudvikling meget godt. Jord er ikke bare jord. Der er forskel på jord. I år overvejer jeg om jeg skal have to spiselige højbede. Har endnu ikke helt besluttet mig. Det er en af de ting, der kræver lidt længere betænkningstid end én sæson kan klare.

Vi kører i stationcar. En blå én endda. Focus. Og irriterer os over skraldeproblematikken i kommunen. Jeg arbejder selv i det kommunale. Som lærer på en af de lokale folkeskoler. Den der ligger tættest på os selv. Og jeg er derfor også en af de forældre, der henter tidligt i institutionen.

Er du faldet i søvn endnu?

Vi har et kontor, som vi aldrig bruger, og vores børn har hver deres eget værelse og den store har lige lært at cykle uden støttehjul ude på vejen. Der er færre biler på vores vej end der er i vores indkørsel. Og dem der kommer helt herned, kommer bare for at vende og køre ud igen. De kørte ved en fejl herned, da de troede de kunne komme ud den vej. Men vores vej er ikke en vej ud. Det er enden. Medmindre de er nogen af dem, der skulle ind til os eller naboen og grille på gasgrillen. Det er mest ved 17-tiden. Så det kan man planlægge sig udenom.

Med andre ord. Jeg har valgt den meget kedelige traditionelle vej ud i småborgerlighedens forstad. Hvor haverne er meget ordnede og hvor man ikke kan gøre sig utjekket på Nynnemåden, men bare må indse, at man er utjekket og derfor ikke kan flashe sin flawsomeness på nogen som helst hip måde. Jeg lever det, de fleste i min generation frygter. Et slags voksent liv.

Og jeg keder mig da. Engang i mellem. Og det river da i mig. Engang i mellem. For at gå ud på vejen og råde “Pik og Patter” til den gamle dame og hendes gøende collie overfor. Men det meste af tiden, så er jeg faktisk rigtig glad for det jeg har og det jeg er. Total småborgerlig husmor, der strikker og bager og sladrer med mine småborgerlige naboer. Og jeg prøver virkelig på at ikke prøve på, at være mere end det jeg er. Ikke på jantemåden. Mere på “slap nu af“-måden. Eller “du når det nok“-måden. Er jeg i nuet? Carpe diem‘er jeg nok? Sikkert ikke lige nu. Men mine børn ved hvor de har mig og jeg ved, hvor mange penge, der går ind på min konto næste måned. Og jeg har prøvet at sidde i min lejlighed ved Hudsonfloden og kigge ud af vinduet på New York Skyline og sammenligne den med en ligusterhæk. Jeg har prøvet at rejse over Atlanten med et skrigende barn i otte timer for at komme hjem og besøge bedsteforældrene. Jeg har prøvet at flytte fra sted til sted, at skifte arbejde alt for mange gange og at stå uden arbejde. Jeg har prøvet at bo både i Frederikshavn, Aalborg, København Ø og Gentofte. Og jeg har aldrig haft nemmere ved at kede mig, end jeg har nu. Og takket være de digitale medier og vores kære linje C, kan jeg også godt følge med i Copenhipsterlivet herudefra. Internettet stopper ikke ved Valby Bakke, som nogen vist går og siger.

Så når andre gyser ved tanken om det jeg lever i, Småborgerligheden, så slapper jeg af indeni og tænker, at det nok egentlig passer meget godt til mig. Og jeg tænker, at det er jo ikke stedet, der gør mig til dén jeg er, men mig der er med til at gøre stedet til det dét er. Og det er egentlig synd, at det ikke er mere hipt end det. For det er rart. Og trygt. Og kedeligt og forudsigeligt. Men det er sundt at kede sig. Det siger de voksne selv. Og det vil jeg egentlig gerne lære mine børn.

Kom lad os sige det i kor. Det gør ikke ondt, jeg lover det:
Mit navn er AB og jeg er voksen. Hej AB!

14 thoughts on “Det siger de voksne selv!

  1. Hej AB!
    Jeg vil virkelig gerne bo ved siden af dig. Jeg drømmer om et kedeligt 1-familieshus og weekendture til København – Uden børnene. Og om at vennerne kommer om lørdagen, og vi laver noget steg i noget Römertopf, med krydderurter fra højbedet i haven.
    Og ved du hvad? Jeg tror ikke, at det liv er mere kedeligt og almindeligt, end man gør det til.
    Og hvem er egentlig almindelig?

    • Uh, jeg ville også gerne bo ved siden af dig. Og min pointe præcis. Det med at gøre livet kedeligt og almindeligt. Tak for din kommentar!

  2. Kære AB, af hjertet tak, for din ærlighed og din begejstring. Og for at vise at det er ligegyldigt, hvad livet indeholder, så længe det er det rigtige for én selv. Så længe man ikke lader sig nøjes eller gør noget, fordi andre synes det er hipt eller det het rigtige. Der er mange måder at være voksen på, det vigtigste ved at være voksen er vel, at vi bliver i stand til at stå ved og være glade for netop det vi har valgt, fordi det er vores privilegium som voksne selv at kunne vælge (et langt stykke hen ad vejen). Tak AB, jeg elsker din blog i al sin “kedelighed”. Elsker at læse om din hverdag, om dine unger, om dine tanker og om al den kærlighed til det hele. Tak – fra hjertet.
    Kh
    Lykke

    • Måske er det netop at være voksen. At være glad for sine valg…og fravalg?
      Og tusind tak for de søde ord. Jeg er glad for du stadig hænger på som læser og glæder mig til at se dig igen i weekenden. Kram til dig!

    • Men i øvrigt er det et vildt godt indlæg. Du rammer (mit) hoved på sømmet, men jeg bliver også lidt misundelig over, at du kan slappe af i voksen-heden på den måde. Forhåbentlig kommer det.

      • Og tak for din ærlighed. Fedt, når ens tanker rammer plet engang i mellem. Jeg forstår ikke helt, at det skal være så farligt at blive voksen. hvad er det vi er bange for? Ansvaret? Forpligtelserne? Afskeden med ungdommen? Jeg synes jo ansvaret og forpligtelserne har så meget godt med sig, som jeg ikke ville være foruden. Og jeg er altså stadig ung – et eller andet sted. Ung med de unge og sår’n, du ved 🙂

  3. Du er så absolut ukedelig i dig selv, AB, at det er lige meget hvor du bor. Om du så boede i Lyngby, blev du aldrig kedelig!

    • Jamen, jeg handler altid i Lyngby. Elsker den by. Der ligger en Bahne. Jeg var lige ved at flytte dertil, hvis det hele ikke var så pissedyrt der. Er vores venskab så slut nu?
      Ukedelig…skønt ord BTW. Tak.

  4. Fantastisk indlæg AB !
    Kedelig… Nej, det er du bestemt ikke ! 🙂
    Småborgerlig… Uhh, jeg kan ikke lide det ord. Det har en negativ klang i mine ører. Men hvis jeg tænker over det, er man så ikke småborgerlig om man bor på et råt loft, OG bager boller og planter rhododendron i altankassen (hvis man kan det), ELLER om man gør det samme i Linie C afstand ? Forskellen tror jeg ikke ligger i om man er ‘småborgerlig’. Jeg tror forskellen ligger i temperement. Og det ene er ikke bedre, mere hipt, eller mere kedeligt END netop det andet. Vi har alle vores drømme, og jeg tror også for de fleste af os, at drømmene ændrer sig med alder / ståsted i livet / you name it.
    Så hurra for småborgerligheden – vi er det sgu alle sammen på den ene eller den anden måde ! Synes jeg.
    KRAM.

    • Tusind tak Maria! Og dejligt at høre, at du ikke synes jeg er kedelig. I lige måde! Det synes jeg egentlig heller ikke selv jeg er. Men udefra set, er mit liv kedeligt. Det er i hvert tilfælde ikke den slags liv, der sælges som det hippe liv for tiden. Og det til trods for at en stor del af befolkningen ender med at leve et sådan liv på et tidspunkt. Og endda være glad og tilfreds i det. Jeg er ikke i mod, at man drømmer om mere, eller at man lytter til sin indre rastløshed og rejser ud i verden og livet. Jeg siger bare, at lige nu, er dette liv godt for mig. Og det småborgerlige liv i provinsen betyder at jeg har ro og overskud til (måske) netop ikke at være så kedelig et menneske. Når man keder sig blomstrer fantasien. Siger de voksne, ved du nok 🙂

      • Namen det var jo også præcis det jeg mente 🙂 Drømme til hver sin tid. Nu er drømmen lige præcis det du står i – og for nogle år siden var det at rejse ud.

        Jeg er sikker på at det liv du lever, er sådan som det skal være. Ikke kedeligt udefra set bare ‘almindeligt’, og almindelig er sgu ikke kedelig – det er GODT ! Og hey – det hippe liv virker ærlig talt også en anelse stressende synes jeg. Men jeg sidder også lige nu i min sofa pakket ind i en dyne mens jeg spiser ostemadder.

        Vi ses snart 🙂

  5. Pingback: Fra børn og fulde folk, ikk’! | Fra hovede til pen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s