Kampen om magten – eller bare kampen om at vinde

I flere relationer, hvor jeg ikke selv er indblandet, foregår der pt. en kamp om, hvem der har magten. Eller om hvem der har ret. Eller bare om hvem, der vinder.

Jeg forstår det ikke.

Jeg forstår ikke, hvorfor man har behov for at komme ud af uenigheden som vinderen. Og forstå mig ret. Jeg hader selv at tabe. I spil. Og konkurrencer. Men når det kommer til relationer, så vil jeg hellere blive klogere på mig selv og det andet menneske end at forlade konflikten som vinderen. Lyder det frelst?

Måske. Jeg kan godt selv høre det. Og jeg skal da bestemt heller ikke sige mig fri for at have hægtet mig fast med næb og kløer til mine egne usaglige argumenter, for at vinde diskussionen. Men jeg har lige så ofte, og måske endda oftere, sagt: “Fair nok. Det har du ret i. Den her får du, hvis du forklarer mig, hvorfor du mener du som du gør.

Som lærer kan det være svært. For der er et ulige magtforhold fra starten af. Jeg er læreren. De er eleverne. Jeg bestemmer over dem. I teorien. Ikke altid i praksis. Faktisk sjældent i praksis. Men i teorien, you know. Og derfor kan det være en svær kamel at sluge, at jeg skal indrømme, at en elev har en pointe. At han har outsmartet mig. Eller at mine egne argumenter for noget ikke holder på den lange bane. At jeg har fejlbedømt situationen, og at deres argumenter til gengæld er både valide og konstruktive. Så må de få ret. Og få deres vilje. Mister jeg så magten? Næææ, det synes jeg ikke. Jeg synes faktisk jeg vinder den. Samtidig med at jeg vinder deres respekt, tillid og forståelse. Al god læring går igennem den gode relation. Det tror jeg faktisk oprigtigt på. Er du færdig, hvor er det bare SÅ meget nemmere at være lærer, hvis man har en god relation til eleverne. Man får så meget foræret. Og man kan tillade sig at bede dem om at gøre næsten alt.

Og sådan er det også i de daglige relationer vi indgår i i vores privatliv. I parforholdet. I venskabet. Med kollegaerne. Chefen. Familien. Det handler for mig ikke om, at gå væk som vinderen. For så kan man ende med at være taberen i det store billede. En ven fattigere. En elsker i underskud. For ikke at tale om den der taber. Måske bliver den person en større taber, end man umiddelbart ønskede til at begynde med. Der kan være ulige ting på spil i sådan en diskussion. Hvad der for mig måske bare er en professionel diskussion om god opførsel med en elev, kan være en kamp om selvværd og respekt for ham. Og taber han den, taber han mere end jeg ville gøre, hvis jeg tabte. Går man derimod konflikten i møde, sætter sig selv i spil og viser den sårbarhed, det er at indrømme sin egen usikkerhed, kan man risikere, at den anden gør det samme og pludselig bliver relationen hundrede gange mere ærlig og åben. På den måde vinder begge.

Det handler om at turde overgive sig, var der en klog veninde, der sagde til mig i går. Jeg tror hun har ret. At smide barrikaderne for en stund og tro på at et andet menneske kan tilføre én noget. At turde modtage uden at give. Og at turde indrømme, at man har fejlet. Også selv om man burde være den, der var øverst i magtfordelingen. Det er en svær lort at sluge. Lidt lige som at indrømme, at ens lillebror er blevet klogere end én selv. Eller at ens barn har overhalet én på viden.

Jeg tror bare, at man i den sidste ende, ender med at vinde, hvis man tør det. Og det er jo det man vil. Ikke?

4 thoughts on “Kampen om magten – eller bare kampen om at vinde

  1. Men ihh hvor kan det være svært. Rigtig svært endda! Tænker det samme som dig AB og har faktisk lige været helt dernede på job, at jeg følte mig knockoutet – netop pga relationer. Puh hvor bliver det svært, når det bliver personligt. Og personligt bliver det jo når man er lærer – og i min situation efterskolelærer – for hvis jeg ikke er lærer, hvad er jeg så????

    • Du bliver i mine øjne ikke mindre lærer af at tabe en kamp. Og hvis du er, hvem jeg tror du er, så er du en fremragende lærer!

      Og ja, lærerjobbet bliver personligt. For de fleste af os. Men hvad knock outede dig? At den anden vandt? Eller den anden skuffede dig og dine forventninger? De gange, hvor jeg er blevet knock outet i mit lærerjob, har det ikke været fordi jeg har tabt en konflikt. men fordi jeg har tabt en kamp, der var større end bare uenigheden i mellem os. Argh, det bliver snørklet. Undskyld. Men det er svært at formulere anderledes. Det handler om, at “sagen”, som man kæmper for, ikke bare er en sag, men måske bliver en person. Og man kan ikke styre personer og deres måde at handle på. Man kan kun styre sig selv og sine egne handlinger. Og ved at ændre noget i sig selv eller sin måde at handle på, kan man være heldig at det ændrer noget ved den anden. Og derfor bliver vi knock outet engang imellem, tror jeg. Når andre mennesker sårer os, handler mod vores forventninger eller skuffer os. Og så er det større end sagen. Og større end at vinde en enkelt uenighed.
      Giver det overhovedet mening? Det gør for mig, men jeg har filme svært ved at få det skrevet, så det måske også giver mening for andre at læse.

      • Det giver mening for mig – og så alligevel ikke. For det der knock-outeded mig var kritikken, der jo gav mening for mig og min i forvejen dårlige samvittighed over alle de ting, jeg også burde gøre. Så jeg “behøvede” jo ikke spørge ind til noget mere konkret og konstuktivt, da det jo passede fuldstændig ind i de dårlige historier, jeg allerede var i gang med at fortælle mig selv. Puh hvor lyder det “vattet” – i mangel af bedre ordforråd – men hvor er det altså bare personligt at være lærer! Og hvor er det altså bare vigtigt med de gode relationer! Det var jo fornemmelsen af mangel på samme der gjorde, at jeg ville have dem – læs de to elever – til at åbne op for posen, få det hele ud, så der kunne komme nyt og frisk luft ind, men det var jo så slet ikke det der skete.
        Nå! Jeg kom vist rigtig i gang her. Det var ikke meningen. Ville bare kommentere og hylde den gode relation! Hep! Hep!

  2. AB det er et super indlæg. I min verden lærer dine elever om menneskelighed, at fejle og erkende, når du anerkender deres viden og holdning. Så er alle vindere! Og det er da det vigtigste.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s