Fra børn og fulde folk, ikk’!

Jeg siger det lige igen, bare med lidt andre ord. For vi har gang i en revolution nu. Vi provinsielle borgerlige kedelige voksne mennesker dukker lige så stille op til overfladen her og der. Senest er det SuzetteGravidgraHVAD og Trine, der alle er ved at springe ud som voksne på deres blogge.

Men prøv lige at tænke på det sådan her:

Hvis du stod på gaden og så på en lille grædende pige. Og den lille pige havde fået at vide af sin mor, at hvis hun nogensinde blev væk fra hende, så skulle hun finde en voksen, der kunne hjælpe hende. Hvad ville du så helst; at hun så på dig og bad om hjælp, fordi du i hendes øjne er en voksen. Eller at hun så på dig og lod blikket søge videre efter en anden, fordi hun ikke turde tro på, at du var voksen nok til at være der for hende?

Har du børn? Så er du den voksne af jer. Den de regner med.
Er du færdig med din uddannelse og igang med at fast job?
Har du realkreditlån?
Ser du DR2?
Sukker du jævnligt over P3’s værter og slukker hovedrystende for The Voice?

SÅ . ER . DU . VOKSEN .

Det behøver ikke betyde, at verden herefter går i stå og at du aldrig mere må sige, gøre eller ønske noget sjovt og umodent. Voksen betyder ikke nødvendigvis alvor og kedsomhed resten af livet. Bare rolig!

Voksen betyder derimod at der er en ny generation under dig, der regner med dig. Med voksenlivet kommer et ansvar, som kan være temmelig skræmmende, og lad os bare sammen indrømme, at det er derfor, det er så skide svært for vores generation at indse, at vi er voksne. Vi er ikke supervilde med ansvar. Det forpligter. Og skaber forventninger. Alt sammen tunge ord for generation X.

Men hold nu op, ikk’? For vi kan jo ikke rende fra at de fleste af os er over 30 nu, vel? Og at vi har børn, kreditforeningslån og pensionsopsparinger. Og vi kører i stationcars eller har eget firma. Så kan vi nok så mange gange sige, at vi ikke føler os voksne og at vores ægtemænd og koner er vores kærester. Men sandheden er, at vi er de voksne i legen nu. Og hende du gifter dig med, bliver din kone, om du kan lide ordet eller ej.

Som min yndlingsJulie siger: “Fred og ro og tilfredshed er det nye avantgarde.” Jeg er så meget med dig på den Julie!

10 thoughts on “Fra børn og fulde folk, ikk’!

  1. Jeg har aldrig forstået det der med at man ikke bryder sig om at hedde mand og kone – det er da mega awesome! Og jeg elsker at det er mig der er den voksne nu. Også selvom jeg ikke har hverken kreditforeningslån eller pensionsopsparing.

    Som xkcd.com siger det “We’re the grown-ups now, and it’s our turn to decide what that means”:
    http://xkcd.com/150/

    Jeg synes det er så vidunderligt befriende at være voksen og fyldt af hverdag. MIN hverdag.

    • Mind mig om, at jeg skal have fundet ud af, hvordan jeg laver en LIKE-knap på kommentarer på min blog!

      I LIKE din kommentar! Tak🙂

      • Og jeg er også vild med at være en kone. Synes det er det hyggeligste og dejligste ord. Næste efter Älskling, that is.

      • Og man må godt være med i klubben selvom man stadig er under uddannelse og ikke sidder i eget hus, ing?

        Men jeg spiser altså ingen skovsnegle!

  2. Du har så meget ret. Og jeg elsker faktisk at være voksen (bortset fra det med pensionsopsparinger – dér fatter jeg ikke et kuk). Men nogle gange føles det altså stadig som noget, vi bare leger. Gad vide hvorfor, egentlig?

  3. Jeg tror, du har helt ret i, at det er det der ansvar, som føles så uendeligt skræmmende. Det er i hvert fald en del af det. En anden del handler, i hvert fald for mig, om, at det, at jeg i mit liv har taget en masse valg, betyder, at jeg også har valgt en masse fra. Som ung fik jeg at vide, at jeg havde alle muligheder. Det har jeg ikke længere, og det er rigtig svært, for er der noget, der ligger som en grundangst i vores generation (eller igen, i hvert fald hos mig), så er det angsten for at vælge forkert og angsten for at gå glip af noget.

    Men jeg øver mig. Og så elsker jeg Julies citat! Det må jeg straks skrive på en post-it og hænge på mit køleskab. “Fred og ro og tilfredshed er det nye avantgarde” er den nye “carpe diem”😉

  4. Jeg elsker dette indlæg, for det udtrykker præcis hvordan jeg har det. Jeg er 22 år, men føler mig stadig som en teenager til tider, eller enda som et barn. Jeg har svært ved at tage ansvar og vil egentlig hellere bare forblive et barn. Men som gravidgrahvad skriver tror jeg bestemt også at det er frygten om at gå glip af ting som man normalt gør når man er ung. Når jeg på et tidspunkt bliver gammel og tænker tilbage vil jeg hellere tænke at det var godt jeg gjorde det, i stedet for at fortryde at jeg ikke gjorde det. REGRET NOTHING!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s