Højt og tæt…ekstremt højt og utroligt tæt

Jeg ved ikke, om det var på grund af, at jeg havde hans hånd i min, og vi kun var os to for første gang i fem måneder. Der i biografens mørke.

Eller om det var tanken om mulighederne i mine egne børns dybe underfundige indre verdener.

Eller om det var smagen af en af de bedste romaner, jeg nogensinde har læst.

Det slog i hvert fald mit filter fra og fik mig revet med ind i New Yorks gader og ud i de yderste kroge af en niårig drengs bevidsthed og helt dybt ned i hans savn over sin afdøde far. Og jeg kunne slet ikke slippe hverken den, filmen, eller ham, drengen, igen, længe efter rulleteksterne var stoppet.

Det var ekstremt højt! Og helt utroligt tæt på. Og jeg elskede det. Den er alt hvad den er slået op til at være og Jonathan Safran Foer kan kun være stolt af at se sine vidunderlige ord visualiseret igennem Stephen Daldrys filmatisering og Thomas Horns underfundige skuespil. Det var en Maggiterning af følelser, sorg, jagt og intellektuelle ledetråde i jagten på meningen med livet…og ikke mindst døden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s