Nå, men det var den tre’er vi kom fra

Så fik vi jo to børn og straks er vi begyndt at snakke om, hvorvidt der skal være en tre’er. Den ene dag tænker man klart ja, og allerede samme nat tænker man endnu mere klart nej.

Jeg kommer selv fra en flok på tre og har altid gerne ville have tre eller flere børn. Jeg er tosset med mine brødre, og der er ikke nogen tvivl om, at vi tre har et helt særligt bånd mellem os. Nu er jeg jo ikke i tyverne længere, så tre er nok en realistisk begrænsning, hvis man tager min alder i betragtning. Og jeg er stadig tilhænger af en tre’er. Af (tadaaaa) TRE grunde.

  1. Vi er skide gode til at lave børn. Fra start til slut. Hele processen kører bare. Og slutresultatet er, hvis jeg selv skal sige det, pretty damn perfect. Vi laver faktisk så skønne børn, at vi kunne sætte dem i storproduktion og sælge dem på Lauritz.com for millioner. Så hvorfor ikke lige glæde verden med mindst en til af netop denne helt særlige opskrift?
  2. Nu har jeg lige lært at føde. Så virker det helt ærligt lidt trist ikke at skulle bruge den kompetence mere. Faktisk kan jeg gå 100% rolig ind i den næste graviditet, for uanset udfaldet, så kender jeg vejen. Og jeg ved, at babyen kommer ud, hvadenten den skal skæres eller trykkes ud. Det vil simpelthen være spild af to så vigtige spidskompetencer samlet på én person, ikke at udnytte dem optimalt.
  3. Søskende har glæde af søskende. Brødre og søstre har brug for allierede, som de kan grine med, græde med, sukke med og ikke mindst rotte sig sammen med mod de andre. Jeg blev mindet om, præcis hvorfor søskende er noget af det sejeste i verden i aftes. Se selv:

Hvordan kan man IKKE overveje at få mere af den latter ind i huset? Og så gider jeg for øvrigt ikke at starte på den liste, der remser alle grundene til ikke at få flere børn. Den er helt sikkert meget længere, men spørgsmålet er om punkterne derpå vil være relativt tunge i forhold til ja-listens tre punkter.

Hvad siger I derude? Nogle forældre til tre eller flere eller færre, der har en mening med på vejen inde vi beslutter os endeligt?

8 thoughts on “Nå, men det var den tre’er vi kom fra

  1. Haha – sikken et skønt klip🙂 Jeg siger “GO FOR IT”. Har selv tre. Det er pedehårdt nogle gange, men det er også fantastisk. Jeg har næsten lyst til at få nummer fire en gang – af de samme grunde som du lister (bortset fra at der kun er søstre indtil videre :))

  2. Jeg tror altså også, jeg er på en treer på et tidspunkt. Skal bare lige overbevise HDD om, at vi godt gider én gang mere med søvnløshed og bøvlet rundt. For det er fantastisk med søskende. Selv har jeg ‘kun’ en bror, men tænk, hvis jeg kunne give mine unger endnu en søster eller bro. Og høre mere af den der latter fra dit skønne klip. Ahh jo, altså. En treer må der til. Engang🙂

  3. EEEEELSKER at have tre børn. De store blev så ufatteligt hurtigt store, og selvom den yngste er 7 nu, har det dog forlænget tiden med små børn (på den gode måde! For alle de dårlige har jeg allerede glemt). Kan kun anbefale at tage en tre’er med. Man fortryder aldrig de børn, man får, men dem, man ikke fik – sagde en klog engang. Men først, når I er klar!🙂 (om et år eller to!)🙂

  4. Tre er absolut toppen – ingen tvivl om det. Superskønne personligheder hver især🙂
    og hvor er det et dejligt klip!
    Knus Bedste

  5. Jeg troede 3 var det fedeste på jorden – men guess what? 4 er bare så meget bedre😉 Ikke mindst når yngsten kigger rundt ved middagsbordet og spontant udbryder:” hvor er det bare det bedste, når vi er hjemme allesammen og er vores familie sammen”.
    Ja der er bøvl, bleer og manglende nattesøvn – men det er jo kun en kort overgang. Søskende er den bedste gave man kan give sine børn.
    Mette

  6. Jeg er splittet. På den ene side kan jeg virkelig godt se fidusen i tre børn. Især når jeg en dag bliver gammel og skal dø. Så er de ligesom flere om at være i familie med hinanden. Jeg også selv ud af en meget velfungerende tre’er-flok, så i mit hovede er tre bare det “rigtige” antal.

    På den anden side vil jeg hellere have et ægteskab, hvor det er døden, der skiller os ad, end jeg vil have tre børn, og jeg synes, at det kan være svært nok at få prioriteret hinanden, som det er nu. Det ene behøver naturligvis ikke udelukke det andet, og det er jo altid vanskeligt at spå om fremtiden. Derudover er der også tanker om økonomi, tid til sig selv, endnu en graviditet, endnu en småbørnsperiode og meget mere, der spiller ind.

    Man skal aldrig sige aldrig, og jeg vil bestemt ikke udelukke, at jeg om nogle år kan finde på at ville have en mere, men hvis du spørger mig lige NU, så stemmer jeg mest for at “nøjes” med de to, vi har nu.
    (og alligevel kan jeg ikke få mig selv til at sælge det aflagte babytøj, for hvis nu…)🙂

  7. Dine argumenter for at få en mere er spot on! (Det er også dem jeg bruger for at få en nr 5 – som jeg ikke får alligevel pga plads og økonomi)
    Kun to af mine fire er planlagte. Det meste af tiden er det fedt at have mange.
    Jeg tror aldrig man fortryder dem man får –
    Men måske dem Man ikke får?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s