På app med New York

Jeg sidder her på Heckschers Playground i Central Park og nyder en kop kaffe i solen. Ananassen sover i klapvognen og Skrupsakken render rundt i stenlabyrinten med sin far og jeg blogger på iPhonen. Der er ingen netværk her, så dette indlæg bliver udgivet, når jeg igen er connected.

Vi kommer direkte fra downtown, hvor vi var inde og se 9/11 Memorial, som er blevet lavet ved Ground Zero. To store firkantede huller med vandfald indeni er tilbage, hvor de to tårne engang stod.

Jeg har det altid lidt blandet med Ground Zero og turisme i den samme pose, men jeg må også indrømme, at det er svært at komme udenom i en by som New York. Og det er virkelig smukt lavet. Og meget stemningsfyldt og nedtonet. Blæsten i dag, gjorde at der faktisk kom en regnbue i det ene hul. Det var ret magisk at se på. Uamerikansk på en forunderlig måde, hvor respekten for det og dem der mangler, er opprioriteret frem for lysten til at pumpe det hele op med HEROES og SUPERPOWER skrevet henover det. Det lader de selvfølgelig også det nye World Trade Tower om, som det langsomt bryder sig op igennem himlen som en stor fuckfinger til Bin Laden og hans musketerer. Jeg kunne lide det. Det har de gjort helt godt, newyorkerne. Og selvfølgelig er der en app, der guider dig igennem hele mindeparken.

Og nu er det så pausetid og kaffe i parken. New York kan tage pusten fra selv den bedste. Med to små børn på slæb, skal man virkelig nedtone sine ambitioner og forventninger. Vi tager en ting af gangen. Breder os helst ikke mere end ti blocks og holder os jævnligt opdateret på vores app iParks NY med oversigten over New Yorks parker (og dermed nærmeste legepladser).

Den er genial, men kræver at du er online. Det gør app’en NewYork2go derimod ikke.

Når du har downloadet den, er du hele tiden på kort med Manhattan og via telefonnettet også altid med på hvor du befinder dig.

Og sidst men ikke mindst, kan jeg anbefale Central Parks egen app også, hvor man kan danne sig et overblik over parkens faciliteter, seværdigheder og områder i løbet af nulkommafem:

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s