Snak om virkelig dårlig timing!

De kom frem, mens vi stadig var i New York. Der mærkede vi ikke noget til det og opdagede det knap nok. Måske fordi der skete så meget andet. Selvfølgelig var det det.

Herhjemme sker der ikke så meget andet, end at vi forsøger at overvinde et jetlag stærkere end en okse gange tre. Så nu mærker vi selvfølgelig også noget til bisserne. Selvfølgelig gør vi det.

Og skiftevis messer vi i de sene nattetimer: “Det var os, der ville rejse. Det var os, der ville rejse. Det var os, der ville rejse. Det var os, der ville rejse. Det var os selv, der ville rejse.” Den eneste upside i det er, at vi selv er så jetlagged, at vi faktisk ikke er trætte, selv om klokken er 2 om natten. Eller måske er det de Starbucksbønner vi har lagt ind med drop? No matter what. It’s working for us.

Og Skrupsakken sover. Også igennem fire timers skrig, skrål, klagen og jamren fra naboværelset. “Hvad er jetlag?“, spørger han. Han tror det er en slags natteskovtur på stuegulvet, hvor man spiser restepizza og går i seng igen og sover videre. Det var hans jetlag, den første nat. Men han har selvfølgelig også fået sine tænder. Thank God!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s