Slow speed

Det går langsomt herhjemme i dag. Jeg vågnede med ondt i hele kroppen. Sådan en feberagtig følelse og tunghed. Fryser, mens alle går rundt og har det fint varmt. Aldrig et godt tegn.

Skrupsakken sov længe og vågnede med ondt i knæet. Han kunne slet ikke gå på det ene ben. Tror nok vi lige blev lidt pylrede, der. Måske var det mest en smerte, der opstod, da han kom ind i køkkenet og så, at vi andre var oppe og at Ananassen havde hans mor og far helt for sig selv, mens hun spiste morgenmad. Så kan man godt få lidt ondt i knæet. Især når man har været på overnatningsbesøg dagen før, hvor den selvsamme Ananas havde forældresolotid. Det går lige i knæet sådan noget. Det tror jeg, vi alle ved.

Så ham og mig ind på sofaen. Cirkus Summarum på kassen. Dynen over os. Dagens aftaler aflyst og Ananassen ud og sove.

Nu er han gået kold i vores seng. Jeg blogger, mens duften af de færdigwakuumpakkede dåsekanelsnegle, vi hamstrede med hjem fra USA, breder sig i hele hytten. De er to die for. Og helt sikkert ikke gode for noget som helst, andet end slow speed på en søndag.

Åh, der er et eller andet ved at sove i mors og fars dyner. De er helt særligt bløde. Dufter helt særligt trygt. Og virker helt særligt søvndyssende.

One thought on “Slow speed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s