Barselslimbo

Jeg vågnede ikke rigtig op, før end jeg sad i sofaen og kværnede en pose M&M’s, mens Ananassen tog sin formiddagslur (som for en gangs skyld varede længere en den famøse halve time, som vi ellers kører stilen med for tiden…Halleluja!).

Min krop var bare slet ikke klar til at skulle op. Hverken kl. 5.50 da hun vågnede uden for tur og skulle have mælk for at tie stille, så hun ikke vækkede de andre i huset. Eller kl. 6.30, da hun vågnede igen sammen med sin storbror. Bevares, jeg mærkede dem da nok, som de lå der ved siden af mig i sengen, og kastede deres ben ud over det hele. Men jeg ænsede dem ikke. Halvsov bare videre. Kender I det? Jeg kunne bare ikke vågne. Og det er som om, at Skupsakken har fået ben over det hele. Som om de er vokset i samme hast som mælkebøtterne ude i haven og nu er overalt. Og knæ. For helvede da, de knæ. De kan jo trykke selv det fedeste lår fladt, gult og blåt på et nanosekund.

Nå, men jeg ænsede dem ikke. Og det var også halvt i søvne, at jeg skovlede havregrød i den lille og formaninger i den store under morgenmaden. Pyller, suk og klager som skulle have været øller, slik og kager for at gøre en fuldendt fredag. Men ak, det var det ikke.

Så der sad jeg. Med min pose M&M’s og nød roen, og afslapningen. Og sukkeret. Og vågnede lige så langsomt op igen. Og fik endda energi til at flytte lidt opvask fra den ene side af vasken til den anden.

Jeg tror dælme, at jeg er gået i barselslimbo. Gider ikke rigtig mere. Keder mig. Savner udfordringer større (eller måske i virkeligheden mindre) end at få et andet menneske til at sove, spise og skide.

Og kan alligevel heller ikke rigtig sætte mig op til det, der kommer næst. Var til fagfordelingsmøde i går. Og oplevede næsten en form for ligegyldighed over hvilke fag og arbejdsområder jeg skulle have næste år. Bare stik mig et eller andet at lave. Kan jeg ikke bare være hende der stempler kuverterne? Nå, det gør man ikke mere. Jamen, så lad mig vaske gulve, hva’?

Tror I det er solen? Varmen? Provinsen? Skal vi give den skylden?

Efter frokost fik jeg nok. Kunne ikke helt holde mig selv og mit eget selskab ud længere, og Ananassen var vist også kørt lidt træt af mig. Så vi sprang på cyklen (hendes første tur, yay!) og kørte på tanken efter yoghurt og kaffe. For kaffe måtte der til. Og manglen på yoghurt var bl.a. en af grundene til morgenens jammerseance. Og nu sover hun igen. Og jeg drikker kaffe. Begge under parasollen. Og jeg er stadig ikke helt vågen.

Godt det er fredag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s