I år er hun fire år

Når denne dag slutter, så er det første år gået. Næsten.

Og i morgen lægger vi en blomst. Og helt sikkert nogle tårer. Og forhåbentligt et par kram. Vi har været der siden. Ved gravstedet. Men i morgen vil være dagen, hvor vi var der allesammen i sort og lilla, for et år siden. I år er hun fire år.

Hun ville have haft ben overalt og lange arme, der kunne sno sig om hendes mors hals. Hun ville have lugtet af legepladssved og jord. Hun ville kende ord som pruttelort og tisfis, og have spillet Toca Boca Kitchen i evigheder. Have haft sommerbrune kinder og solbleget hår. Og hun ville have grinet mindst lige så højt som min fireårige, hvis hendes mor havde pruttet lige så meget, som jeg gjorde under putningen.

Jeg kan næsten ikke holde tanken ud. Og jeg tør derfor ikke tænke tanken til ende, på hvordan de må have det lige nu. Hendes forældre. Og søskende.

Min fireårige har fået mange ekstra kram i dag. Jeg er heldig. Jeg kan.

Alle mine tanker lige nu går til de to, der ikke kan.

Isabella, du er savnet.

5 thoughts on “I år er hun fire år

  1. Og så er det, jeg får lyst til at løbe tilbage til børnehaven og kramme min snart 4-årige, tage hende med hjem igen og aldrig give slip. Hvor er det rædselsfuldt, at nogen skal udsættes for, hvad der må være den ultimative sorg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s