DIY på Zpagettitaske med læderrem

Jeg har lovet, ovre på Instagram, at jeg ville lægge en opskrift op på denne taske. Så det vil jeg hermed prøve. Bær over med mig. Jeg har aldrig skrevet en hækleopskrift før. Og jeg har ikke brugt opskrift, da jeg lavede tasken. Skal vi ikke bare konstatere, at jeg ikke er en opskriftsperson.

Men altså, det jeg gjorde først, var at billedgoogle ‘zpagetti taske’ og så lod jeg mig inspirere af alle de fine tasker, der dukkede op og besluttede mig for at min skulle være poseagtig, den skulle være stor nok til et ringbind og den skulle have læderhank.

Lad mig starte med at sige, at den er virkelig enkel og let at lave. Virkelig. Og der kan sikkert findes bedre og mere præcise opskrifter derude, hvis du lige googler dig lidt frem. Men here goes:

Den er hæklet i Zpagettigarn på pind 12. Jeg har brugt præcis et nøgle til denne taske.

Start med at slå 10 lm op. Start i 2. lm fra nålen.

1. runde: Hækl en fm i hver lm. Lav 4 lm i endemasken så du vender og hækler en fm i hver lm på den modsatte side. Slut med 4 fm i den første lm og lav en km for at samle ringen.

2. runde: Hækl en fm i hver lm. Lav to fm i de fire endemasker, så der nu er 8 masker i hver ende.

3. runde: Hækl en fm i hver lm. Lav to fm i hveranden af de otte fm i enderne (4 ialt)

4. runde: Hækl en fm i hver lm. Lav to fm i hver tredje af endemaskerne (4 i alt)

5.-12. runde: Hækl en fm i hver lm.

13.- 15. runde: Hækl en fm i hver lm. Hækl to masker sammen i midten i hver ende. Dette gentages 3 gange, så der er tre indtagninger i hver ende. Det får taske til at lukke sig lidt indad i toppen og den får et lidt mere poset look.

Ønsker du tasken højere skal du bare lave flere runder. Ønsker du den bredere kan du bare udvide den med en 5. og 6. runde, hvor du igen laver fire dobbeltmasker i hver ende.

Remmene hæklede jeg ind i den 14. række, hvor jeg lagde spændet ind over den maske, jeg lavede fm i. Hvert spænde er hæklet fast med to fm. (du kan se en visuel DIY her på Christinas blog) Jeg fandt remmene på en gammel taske, jeg havde liggende og klippede dem af med ringene. Men man kan også bruge et gammelt læderbælte og fire metalringe, eller man kan købe læderremme på nettet. Man kan også hækle remmen på i samme garn. Det er sådan set kun fantasien, der sætter grænsen der.

God fornøjelse!

ps. hvis du nu bruger opskriften og ender med at få din egen taske, ville jeg elske at du smed et link herunder, så jeg kunne se resultatet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s