Om at inkludere

Der tales meget om inklusion for tiden. Jeg mener en del om det, både positivt og negativt. Og jeg kan heller ikke sige mig fri for at have tænkt og nævnt besparelsestanken et par gange eller mere. Men forleden mødte jeg en ung mand, der hedder Emil. Han er 23 år. Og det han fortalte mig, fik mig til at beslutte to ting:

  • at uanset hvad de bestemmer fra højere steder og med hvilken grund de gør det, så har og vil jeg altid være(t) inkluderende over for de børn, der sidder i min klasse. Målet helliger ikke altid midlet, men det gør det måske lige netop i denne situation. Og jeg kan ikke være den lærer, der lader mig styre af begrænsninger og besparelser. Tværtimod er det min pligt at finde ud at skabe noget godt i det – også på trods.
  • at når jeg spørger en elev, om hvordan han har det, så vil jeg altid tage mig tid til at blive stående og rent faktisk vente på, at han svarer. Og lytte til ham. Eller hende. Vise hende, at jeg er tilstede, og at jeg gider hende og hendes glæder og problemer. Den Autentiske Lærer, vil det hedde på Bullshit Bingo pladen. Men det er ikke bullshit. Man skulle tro, det var basic common sense i min profession. Det er det ikke altid, desværre. Men det lover jeg dem. Og mest af alt mig selv.

10 thoughts on “Om at inkludere

    • Jeg takker. Og er ikke sikker på, at jeg helt kan leve op til rosen. Kan dog forsikre dig om, at der er mange som mig, og bedre, derude. Det er der heldigvis.

  1. At du overhovedet gør dig disse tanker (OG… ikke mindst… deler dem her, hvor vi jo nok er en underviser eller mange, der læser med)… gør dig i mine øjne til alt dét en lærer skal være: Autentisk, inkluderende, kritisk, åben, empatisk, nysgerrig, tænksom… og vågen!

    PS: Gad vide, i øvrigt, hvorfor JEG altid får den der arrige lille avatar, når jeg kommenterer hos dig…, som om jeg er sådan en sur…., når jeg slet-og-aldrig er det🙂

    • Ja, det undrer jeg mig også over Eva! Du virker overhovedet ikke sur🙂 De avatarer er i det hele taget lidt tossede at se på. Prøv fx at se Konens😀
      Men ja, det er vigtigt at vi gør os de tanker. Og at vi træder op over det punkt, hvor vi kun forholder os kritisk og i stedet begynder at se på, hvordan vi bedst muligt forvalter den opgave, der er blevet givet os. Inklusionsopgaven.

  2. Nåmmen, jeg blev lige nødt til at komme med en kommentar mere. For jeg synes ikke at fordi nogen bruger ordet til at dække over besparelser og nedskæringer, så bliver ordet synonymt med besparelser og nedskæringer. Det bliver bare brugt forkert.
    Jeg synes egentlig det er rimelig træls at nogle spaders (ja, undskyld, men det er de) misbrug af ordet gør at jeg skal forholde mig til det i en helt åndssvag kontekst – for altså, helt ærligt, hvis det drejer sig om besparelser, så drejer det sig om besparelser, hvad enten de smider et pænt ord ind over eller ej. Og besparelser er noget lort, især i forbindelse med en institution der har så stort et ansvar.

    Nå. Inklusions-tanken, i sig selv? Jävla god ide. Især i netop folkeskolen, hvor der jo skal være plads til alle, og som gerne skulle give børn og unge et billede af samfundet og alle dets mange lag. Jeg følte fx aldrig at der var plads til mig i folkeskolen, og det ville have været rart hvis der var nogen der havde udvist et ønske om at inkludere mig som jeg var, i stedet for at forsøge at ændre på mig til jeg passede ind.

    Og så vil jeg bare sige at til hele det der spørgsmål om hvorvidt barnet med et handicap/nogle specielle vanskeligheder får noget ud af at gå i en almindelig klasse – hvis ikke det gør det, så er der jo ikke tale om inklusion. Det ligger i ordet at barnet får glæde af det, og får en følelse af at høre til, og de andre i klassen føler det hører til. Jeg synes i hvert fald ikke det giver nogen mening at bruge ordet “inklusion” om et barn der sidder isoleret i et hjørne af klassen, og nærmest bare er til opbevaring, fordi specialklassen (hvor der netop var plads til barnet sådan som det er) er blevet nedlagt.

    Jamen, jeg bliver bare så træt af når et godt begreb bliver sat på så mange dårlige ting, at man ikke længere kan diskutere det ordentligt.

  3. Den grundlæggende tanke om inklusion er vel som sådan nærmest helt fantastisk, spørgsmålet er bare om vi danskere, lærerne i vores samfund, forældrene til “de normalt fungerende” børn er rummelige nok til at inkludere de børn der har behov for det ? Jeg mener, ofte kan vi jo ikke engang rumme børn og forældre der har en anden måde at leve på end vores egen. Er vi som samfund klar til inklusion ?

    • Det er en interessant vinkel. Jeg håber da, at vi er klar. Men det er virkelig et provokerende spørgsmål at stille os selv som danskere. Og ikke mindst at finde svaret på. Tak for dit bidrag til debatten. Jeg tror vi som samfund er mere klar end nogensinde, til at sige at NU vil vi sgu blive bedre til der med at rumme hinanden. Rummelighed bliver det nye spelt. Og sker det, så husk at du så det her på bloggen først. Jeg er for vild til trendspotting, og så er jeg optimist. Og lidt naiv🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s