Forstå noget

Jeg prøver at forstå, hvorfor han handler som han gør. Hvorfor han irriteret undersøger drengen med de rutineprægede bevægelser. Alt er efter bogen. Der lyttes på ryggen. Der lyttes på brystet. Drengen roses for sin ro og sine vejrtrækning. Der er intet astmatisk at høre, får moren at vide. Alligevel går hun undrende derfra med en recept på en Pulmicort.

De går tidligt i seng begge to. Klokken er ikke meget over tyve, da deres hoveder rammer puderne. Egentlig er de ikke trætte nok, men de ved, at morgenen kan starte allerede klokken fire, så det er godt at få sovet på forhånd. Det var godt tænkt, tænker hun, da hun i de meget tidlige morgentimer står med drengen ved wc-kummen og han kaster op for femte nat i træk. Det er ikke maven, men hosten, der driller. Og det minder dem om noget.

Og hun ligger der. Da drengen igen falder i søvn mellem dem. Og hun er vågen. Og prøver på at forstå, at der er mange som dem, der kommer hver dag med deres syge børn. Og de vil alle have hjælp, så børnene ikke skal være syge mere. Giv mig noget. Gør noget. Sig noget.

Og hun tænker: forstå noget!

Forstå, at jeg er bekymret. Forstå at jeg ikke kommer, medmindre jeg tænkte det var nødvendigt. Forstå at jeg gør det, fordi jeg har tillid til, at du ved mere end jeg gør, om det der sker. Forstå at jeg ikke bare kommer for at få medicin ud af dig, men fordi du skal tage min bekymring alvorligt, og måske fortælle mig, at min dreng ikke fejler noget alvorligt. Så jeg tror på det. Forstå, at det ikke kun handler om helbredelse, men om forståelse. Og svar. Forklaring. Så jeg forstår.

Tænker hun, da hun prøver at forstå.

…intet alvorligt på færde. Blot frustration på ord. Og en dreng med lungebetændelse i behandling.

3 thoughts on “Forstå noget

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s