Se her Fru Thorning og Hr. Fabrin!

Jeg sidder hjemme under dynen med en næse så lang. Dels af snot. Dels af skolereformslæsning.

»Nu kan vi se, at borgerne har nøjagtig den samme opfattelse som os. Folkeskolen er ikke god nok. Produktet er ikke godt nok. Der skal tilføres mere undervisning. Og det kan man kun få, ved at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne«, sagde Erik Fabrin, som er næstformand i Kommunernes Landsforening blandt andet til Politiken den 29. november.

Undskyld mig, Hr. Erik Fabrin. Men hvordan er den påstand og det argument indlysende? Produktet er ikke godt nok, siger du. Det er vi faktisk til dels enige om. Men det bliver da ikke et bedre produkt af, at man presser dem, der skal levere det yderligere og skærer deres mulighed for at forbedre produktet væk.

Jeg er selv leveringsdygtig af det produkt, som Erik Fabrin og befolkningen ikke kan lide. Jeg leverer varen hver dag i min klasse med de midler og muligheder jeg har. På min fabrik udvikler jeg selv min vare, organiserer den og producerer den. Jeg udtænker nye idéer til produktets design, produktets udførelse og produktets markedsføring. Det er vigtigt at jeg tænker kreativt og i målbare resultatskurver, så min øverste leder kan bruge mit produkt til at promovere sig selv og firmaet både i en stor verdensomspændende konkurrence og et mindre landsdækkende kapløb på fire år. Samtidig med at jeg selv står for hele produktionen af mit produkt, fra idé til udvikling til udførelse til levering, så skal jeg også forholde mig personligt til hver enkelt af mine forbrugere og deres individuelle modtagelse af produktet. Det er dem der skal bruge mit produkt, så det er vigtigt, at det er tilpasset specifikt til hver enkelt af dem. Det står i min personalehåndbog på side 1, at det er et af firmaets vigtigste mål. Eller er forbrugerne ikke netop en del af det produkt, Erik Fabrin taler om?

Og det er her jeg bliver forvirret. For hvordan kan vi overhovedet tale om et produkt i denne debat?

Vi har med mennesker at gøre! Meget små mennesker og lidt større mennesker, der er på vej til at blive hele fuldvoksne mennesker. Og dem bruger vi altså også tid på. På vores fabrik.

Og når regeringen og KL siger til mig, at jeg skal bruge mere tid med disse mennesker, så bliver jeg glad. Men når de så samtidig også siger, at jeg skal bruge mindre tid på at gøre dette samvær med de mennesker kvalitativt, trygt og udviklende. Så bliver jeg ked af det.

I må gerne skære i min forberedelse til hjemkundskab, for helt ærligt, jeg bruger ikke den tid på det, som jeg får. Til gengæld bruger jeg mere tid end den jeg får, når jeg er dansklærer, engelsklærer og ikke mindst klasselærer. Det samme gør min tysk-, matematik- og naturfagskollega osv. Var det en idé, at man ikke skar i den tid, der samtidig skal være eksamensforberedende? Eller den tid, der påvirker trivslen og læringsmiljøet i den enkelte klasse og for den enkelte elev?

Var det en idé, at man kiggede på de enkelte fag hver for sig, og måske endda vovede sig derhen, hvor man gav tid og løn for kvalifikationer, kompetencer og arbejdsområder, som man gør det på andre fabrikker og virksomheder. Nu hvor vi har valgt den retorik at sammenligne os med. Hvor man gjorde op med den tanke, at det skal være ens for alle ansatte, og i stedet belønnede dem, der gjorde noget godt for udviklingen for at nå de endelige mål på bedste vis. Taler jeg om bedste testscore? Hell no! Testresultater siger intet om en lærers eller en skoles formåen, med mindre de bliver sammenlignet med tidligere resultater af den præcis samme målgruppe. Jeg taler om vidensdeling, videreuddannelser, kompetencegivende kurser, løntillæg, ekstra forberedelsestid, innovative udviklingsprojekter og lignende produktudviklende tiltag. Måske ville det forbedre produktet?

Var det en idé Hr. Erik Fabrin og Fru Helle Thorning?

For helt ærligt, som det ser ud lige nu, med den idé I har fået sammen, så er jeg ikke sikker på, at jeg hverken selv orker at blive på fabrikken meget længere, og ej heller ønsker for mine børn, at de skal modtage den vare, der bliver leveret derfra. Men måske er I heldige, og jeg er den eneste, der tænker sådan. Måske kan forbrugerne godt lide det nye produkt, I er ved at udvikle sammen. Og så er alle jo glade alligevel. Og nye fabriksarbejdere, kan man jo altid finde, ikke? Især i disse tider.

5 thoughts on “Se her Fru Thorning og Hr. Fabrin!

  1. Jeg kan ikke lide det. Af samme årsag er vi enige om at skrive Lille Nye op ovre på friskolen med det samme, bare for det tilfælde at dem ovre på Christiansborg ikke når at se lyset i løbet af de næste 5½ år.

  2. Er helt enig med dig.. Kan ikke se hvordan der skal komme mere lærde børn ud af det her i den sidste ende… Da det med de 37 timer kom frem første gang udbrød min kære mand at det synes han var en god ide, indtil vi snakkede om det og om at der jo kom lektier udover og så har vi pludselig børn med 50 timers “arbejdsuge” hvilket jo er en del mere end hvad den gennemsnitlige dansker har. Nogle af udspillene synes jeg har været fornuftige, blandt andet det her med 2 voksne i de små klasser. Det troede jeg så var fast allerede, det var i hvert fald det indtryk jeg fik til orienteringsmøde på den stores kommende skole..

  3. Du ved jeg er enig med dig – helt ind i knoglerne! – Eller, det håber jeg du ved. Jeg er simpelthen så TRÆT af, at heller ikke denne regering kan finde ud af at give folkeskolen det den har brug for, men at også den vælger at give folkeskolen en rystetur og lærerne en begmand. Og af den tidligere regering har vi allesammen lært, at dem der stiller sig kritiske overfor forandringer af en hvilken som helst art, selvfølgelig bare er nogle forandringsuvillige klynkere, der skal snuppe en tudekiks og flette næb.
    Eij, jeg er træt af metervarepolitikere og træt, træt træt af det meste af den offentlige debat.
    Men måske ER der virkelig ikke andet at gøre når verden er af lave, end at begynde med at se på sig selv? Argh?!

  4. Jeg hørte i radioen i morges, at lærernes arbejdstid skal moderniseres. De skal bruge mere tid på undervisning og mindre tid på forberedelse. Jeg så på min mand. Moderniseres? Ja, det er moderne at være uforberedt, sagde han med et smil. Det er muligvis moderne at være uforberedt, men det er svært at se for sig, at det skulle kvalificere undervisningen.

  5. Det er forrykt.
    De passionerede mennesker der har deres daglige gang på de danske folkeskoler, får langsomt dræbt deres kærlighed til faget af afkrydsningslister og endeløse møder (det samme med sundhedsfaget, sagde sygeplejersken der selv er flygtet fra faget og valgt nye veje).

    Giv kærligheden tilbage til lærerne så de har noget at give videre til det vigtigste vi har, vores børn.
    Og lær vores børn at lære selv. Giv dem redskaberne og motivationen til at fordybe sig og lad dem rende ud i verden og suge til sig og hitte på.
    Vi kan ikke hælde viden ned i deres små kønne hoveder. Men vi kan lære dem at lære.
    Og hvordan vi gør det, ikke timeantal pr. uge, er i min optik den vigtigste diskution vi har.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s