Det var så den jul

…og nå, men det var så det år, hva’? Hello and goodbye.

Vi har haft en virkelig dejlig jul. Helt rolig og afslappende. Afsluttet med en god julefrokost i går. En fast tradition fra min familie, som vi har haft siden jeg selv var Annas alder. Vi er virkelig en stor sammensat familie den dag. Svigerforældre, eksmænd og -koner, papmødre og -fædre, gamle venner, nye venner og hvem der ellers lige har tid den dag. Sådan ha det altid været. Jeg elsker den dag.

Og vi fik givet vores hjemmelavede gaver væk. Niecen og nevøen blev virkelig glade for sengetøjet og vesten. Seriøst rart at høre, når man har siddet og bandet og svovlet over de forbandede tittekanter, man pludselig i et gyldent øjeblik selv fandt på, at man skulle have derpå. Nu ved jeg, hvorfor der ikke findes mange voksensengesæt med tittekanter i handlen. Det er jo et helvede at sidde med på seks meter og firs centimeter dynen rundt. Men flot blev det! Og hvis nogen skulle have den døje i gave, så er det de to minimennesker. De er de dejligste unger!

Jeg selv fik en overlocker! Som jeg faktisk fik allerede i starten af december. Min mand kunne ikke vente med at give mig den, og heldigvis for det, for den hjalp mig lige med at lave alle julegaverne. Jeg fik også fem Mumikopper, en Kählervase og håndmikser. Jow jow. Og noget bluseværk og en lanterne til terrassen. Seriøst, jeg havde ønsket mig det hele, men altså, hvor er man blevet voksen og lidt kedelig, hva’. Når man virkelig bliver glad for en stribet vase og fem kopper med mumitrolde på. Altså, jeg var sådan helt grundglad indeni, da jeg åbnede dem. Sådan må det være at være tættere på fyrre end tredive.

Så jeg gav min mand noget, der også kunne komme mig selv lidt til gode. Et par billetter til Hey Jude den 11. januar og et par billetter til Leonard Cohen i Odense den 17. august. Han blev vildt glad og jeg har inviteret mig selv med på begge dele – påtvunget. Det virkede ikke til at gøre ham noget, så “Værs’go skat!” og tak for gaven til mig selv lige der! Når man får børn, så får de jo pludselig alle de gaver, man selv før sad og scorede i et væk. Så må man ligesom tage andre midler i brug, tænker jeg. For at holde gaveflowet kørende for en selv, ikk’!

Og nu et par dages ferie. Ro. Afslapning. Inden et nyt år skal tages i brug. Helt rent og ubrugt. Glat som et spejl og sprødt somen nybagt brødskorpe. Det skal vi nok få krøllet til i en fart og smasket blødt og lækkert inden påske. Skulle vi tage et nytårsindlæg inden den 31.? Hvor vi samler lidt op, og kigger lidt frem og måske endda vover os ud i et par spådomme for de kommende tolv måneder. Giv mig en dag eller to, så skal jeg lave det til jer.

One thought on “Det var så den jul

  1. Glæd jer til “Hey Jude”! Jeg var inde og se forpremieren, som – trods tekniske vanskeligheder undervejs – var en stor musikalsk fornøjelse.
    Godt nytår!
    🙂 Eva

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s