Lidt fjernsynsbitterhed

Jeg har luret noget. Det er slet ikke KL, som regeringen har lavet aftaler med i den nye skolereform. Det er de to danske tv-kanaler.

Vi kan sagtens skære i lærernes forberedelsestid, for der er faktisk et arbejdsområde, som vi ikke længere skal tage os af. I stedet tager Silas Holst og Peter Mygind over. De kører i levende billeder, landsdækkende og sender direkte fra konflikternes skolegård. Nu skal det være slut med mobning i folkeskolen. Og hvis den ene fejler, samler den anden op. Og lykkedes de begge, kan vi bagefter få lov til at vurdere, hvem der lykkedes bedst. Det er en win/win situation! Vi er godt dækket ind. Jeg tror mest på Mygind af de to, men hvis jeg skal være helt ærlig, så vil jeg faktisk bare hellere gøre det selv. I ro og fred. Og uden kameraer.

Ja, jeg er stadig tenderende bitter over både skolereformsdebatretorikken og Mygind goes Jamie Oliver på mobningen i den danske folkeskole. Mobning og dårlig skolemad går ikke hånd i hånd i min verden. Mobning er SÅ meget mere følsomt og skal behandles med den allerstørste respekt for de børn, det omhandler. Det håber jeg både TV2 og DR husker på, når de redigerer sig frem til den gode historie. Og nej, jeg er ikke imod at man sætter fokus på mobning, som ja, helt klart er et kæmpe problem i det danske samfund.

Personligt glæder jeg mig mere til Anders Aggers vidunderlige stemme og forunderlige dokumentarform i Herlufsholm – 8 år senere. Han lader sine hovedpersoner fortælle sine egne historier og lægger ikke ord i munden på nogen.

Ikke at jeg siger, at andre gør det…

Jeg har nok i virkeligheden altid været lidt hemmeligt forelsket i ham Agger. Ham, Jørgen Clevin og Poul Richardt. Og min mand selvfølgelig. Men det er jo ikke særligt hemmeligt og helt klart irrelevant for resten af dette indlæg.

6 thoughts on “Lidt fjernsynsbitterhed

  1. Jeg er også forelsket i Agger og hans brug af ord. Så også en ø-serie, han havde lavet, og selv om det egentlig var ret kedeligt, var det bare så skønt alligevel, fordi det var Agger, der bar det;)

  2. Agger er da lækker! Måske fordi jan er så talentfuld:) Jeg har ikke set nogle af de der tv-programmer, men jeg håber, at de kan inspirere nogle forældre, lærer og elever uden for fjerneren til at behandle hinanden ordentligt

  3. Nøjjj… hvor jeg har tænkt det samme om mobnings-programmerne: Skal dét nu også være underholdning?? Og hvad bliver snart det næste?!
    Ved nærmere eftertanke har jeg dog også tænkt at hvis vi IKKE bruger tv-mediet til at vække reflektion og debat også om de allermest følsomme emner… så misser vi en uhyre vigtig mulighed for at lade dem som hver dag må tåle den ensomme tilværelse som mobbe-ofre vide og mærke at det de udsættes for er dybt urimeligt. SÅ urimeligt at det MÅ og SKAL af-tabuiseres og diskuteres vidt og bredt! Ved middagsbordene, i personalerum, i klasseværelserne og online. Hvad ved vi, I, de, du og jeg om mobning og hvem sidder med ansvaret?
    Vi kommer ikke mobningen til livs med programmer som disse. Men betændte bylder som denne skal der prikkes hul på… og det må ikke være folkeskolens opgave alene. Vi skal allesammen provokeres.
    Noget andet er så, som du siger, hvordan den gode historie fortælles uden at i forvejen udsatte ofre udleveres. Det er altid en farlig mission, og formen vil altid kunne og skulle diskuteres.
    I “gamle dage” brugte DR næsten altid sorte bjælker og stemmeforvrængning i programmer som omhandlede følsomme emner og inddrog konkrete personers historier uden at udstille dem med navn og billeder. Det ville jeg gerne se noget mere af i dag, fordi jeg synes det signalerer til os der kigger på, at det er emnet, konflikten og dens mulige årsager der ønskes fokus på.

    • Kære Eva
      Tak for dine tanker. Det er en spændende debat at få, synes jeg. Og netop også derfor jeg tager den op.
      Det handler for mig om, at jeg synes ikke det er noget man bør lave realityprogrammer om, som man gør på begge kanaler. Det er ikke dokumentar, det er reality i mine øjne. Og det er et meget sårbart felt, som man skal være varsom med. Jeg så hellere, at man gik ind og arbejdede med lærerne og forældrene i en programrække. Lod det være de voksne, som selv er myndige til at kunne vælge til og fra i valget om at udstille sig selv på tv på den måde. Og så holde børnene udenfor. Jeg bryder mig ikke om, at man inddrager børn og deres relationer indbyrdes i et program som dette. Derfor kommenterer jeg også på Aggers program, som også køre pt. og som også inddrager børn i deres skoleliv. Fordi han netop lader børnene fortælle deres historie uden at han har nogen anden mission end at portrættere den for seerne. Og jeg ved da godt, at hans programmer også er meget redigerede, men han påvirker ikke deres situation ved sin tilstedeværelse. Han interviewer dem og deres forældre og det er det.
      Mygind og Silas har begge en mission, eller et opgør i følge Silas, som de skal have gennemført. Det bryder jeg mig om. For så bliver eleverne bare statister i deres personlige agenda.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s