Siden sidst

Jamen, livet sker jo. Og dagene går og pludselig er man blevet læsevejleder, bare ved at få et brev med posten, hvor der lå et overraskende ti-tal i. Overraskende, fordi jeg virkelig ikke havde regnet med, at det jeg havde lavet var godt nok. En tvivl, jeg ikke har haft lignende ved de to andre opgaver. Men nu er det så slut med at rende inde på UCC og lege studerende hver onsdag. Og slut med at mødes med de skønne mennesker jeg læste sammen med på ugentlig basis. Slut med at læse den ene lixtunge bog efter den anden om børn og læsning og læseindlæring.

Og pludselig var jeg også sådan en, der deltog i et seminar i min fagforening. Ikke noget jeg ellers har dyrket særlig meget før. Faktisk deltager jeg ikke engang i faglig klub møderne på skolen. Men jeg synes ligesom, det var på tide at lægge lidt handling bag ordene. Ord som blandt andet bliver smidt her på bloggen. Derfor drog jeg til Hillerød og gav al min rest af kreativitet fra sidste uge til DLF’s idekatalog med forslag til centrale initiativer i modspillet til regeringens reformudspil. Ja, så var man sådan en, der gjorde det.

På fredag kan du igen læse et par gode råd fra mig på DR’s hjemmeside. Denne gang handler det om brug af tablets i kreativiteten og billedsprogets navn. Jeg skal nok linke her fra siden, når artiklen kommer på. Så kan du jo selv klikke dig ind og måske endda blive inspireret. Og fra min egen hånd, ligger der en artikel klar om, hvorfor du skal lade dit barn lege med billedsproget. Den artikel bliver bragt i det nye nummer af Blogish!, som vi lige nu er ved at lægge den sidste hånd på i redaktionen. Så mon ikke du skulle kunne glæde dig til at have et helt nyt e-magasin i hånden i din vinterferie. Igen helt gratis. Igen fyldt med gode inspirerende artikler, opskrifter og billedreportager.

Og inde imellem alt det, opstod en chance for at blive skribent på Gyldendals og Rosinantes BØRNeBØGER.nu. En chance jeg selvfølgelig sagde ja tak til.

Og når jeg ikke render og laver alt det hejs, så kryber jeg ind i min hule og krammer min mand og mine børn og øver mig i at blive verdensmester i at strikke. Det er januar og det er koldt som ind i Hellerup udenfor. Skrupsakken spørger hver morgen, om han må blive hjemme og hygge med os i stedet. Ikke fordi han er ked af børnehaven, men allerhelst så sad han helt tæt op af mig i sofaen med ipaden i den ene hånd og mig i den anden. Han er meget krammende for tiden. Og meget meget glad for at være hjemme ved sin mor, far og Ananas. Og han siger jo bare det, vi andre har lyst til også. Forhåbentligt er foråret lige om hjørnet, og kommer det før tid, skal der ikke lyde en eneste klage fra denne front. Jeg savner at komme ud i min have. At få tæerne ud i det fri. At mærke solens varme stråler i kinderne. At spise ude. Jep, lidt før vil være godt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s