Kære Margrethe Vestager

Det er et modigt træk, du gjorde i nat. Først på din Facebookprofil og senere via Berlingske. Det er en af grundene til, at jeg altid har haft enorm stor respekt for dig som politiker. Fordi du tør at melde ud. Også når det er upopulært. Man kan vist godt konstatere, at du har en ret stor skare af vælgere blandt lærerne, hvilket jo bunder i, at du gentagne gange har talt vores sag og plederet for, at man også skulle lytte til os som faggruppe.

Du er var min favorit som statsminister. Du er var for mig indbegrebet af statsministerpotentiale med dit nærvær, fornuft, økonomiske forståelse og respekt for individet. Du er var min sidste tro på denne regering, som jeg desværre selv har stemt ind.

Så når du så vælger at give mig en opsang en søndag morgen, for at bakke op om den overenskomstkonflikt, min faggruppe står midt i, så lytter jeg. For det plejer jeg at gøre, når du udtaler dig. Ofte sidder jeg og nikker, når du bliver citeret i pressen, og jeg forsvarer dine holdninger i de politiske snakke jeg har med venner og kolleger. Fordi jeg er enig. Eller fordi jeg synes du argumenterer godt for din sag og dermed måske endda ændrer min mening. Og hvis ikke vi er enige, så respekterer jeg alligevel (næsten) altid den holdning du fremfører, da den som regel netop er velargumenteret og velformuleret.

Og nu sidder jeg her. Og læser artikelen på Berlingske igennem igen og igen. Og leder efter det, der skal få mig til at bakke op om dig igen. Det der skal give mig den anden vinkel på min situation. For det vil jeg gerne. Kunne se tingene fra flere sider og forholde mig kritisk til mine egne opfattelser også. Og jeg nikker, når jeg læser at du siger: “Vores ambition er at gøre skolen bedre. I stedet for at tro, at man kan opnå større mål ved at have samme forberedelse til alle fag, må vi gøre tingene anderledes.” For ja, vi skal gøre tingene anderledes end nu og vi skal gøre det bedre. Og det er forskelligt, hvor meget tid, hvert fag og hver lærer bruger på forberedelse. Men det er jo netop konkluderet af flere forskere og undersøgelser, at det ikke gøre læringen bedre at bruge mere tid på undervisningen. Hvorfor overhører du det? Du plejer ikke at lukke ørerne for kompetente faglige vurderinger. Hvorfor nu?

Og du forholder dig til plakaten, du kører forbi hver morgen, men forholder dig ikke til det ord på plakaten, som særligt sætter lærerne og forældrene i opposition: Heldagsskole. Din agenda går på lærerne. Og deres forberedelsestid. Som jo er en konsekvens af heldagsskolen. Og som skal finansiere hele jeres reform. Og som du derfor selv var med til at blande sammen til en grå uigennemsigtig cocktail, da du gik med til reformen.

Og du gør noget ved mig, som lukker mine ører, min hjerne og mit hjerte. Du taler ned til mig. Pludselig. Ud af det blå. Først med et billede af et æble på din Facebook, hvor du sagde jeg var Dagens Helt, netop som du havde offentliggjort reformudspillet sammen med Antorini. Og nu igen, hvor du i de sene aftentimer forbereder mig på, hvilken lussing jeg kan forvente at vågne op til næste morgen i pressen. Og jeg skal lige vænne mig til, at du ikke længere nødvendigvis taler min sag. Eller lytter til mig. For du lytter til noget andet nu. Og det prøver jeg at forstå, hvad er. Fordi du før har gjort dig fortjent til, at jeg brugte energi på at forstå dig.

Og du får mig derfor til at tænke, at måske er det mig, der er noget galt med. Måske er den sag, jeg kæmper for lige nu helt tosset. Måske har jeg misforstået det hele og er røget i lemmingsfælden. For når Margrethe Vestager kan være så skråsikker i sine holdninger, at hun bryder al god pli og etik og finder det nødvendigt at blande sig i en overenskomstforhandling. Så må der da være noget om snakken. Også selv om det er mig selv, der står for skud.

Og så slår det mig: Er det strategien Margrethe? Er det dét I har tænkt, da I valgte at lade dig gå ud med den pressemeddelelse til Berlingske? At hvis de (læs: lærerne) vil lytte til nogen, så må det være dig. For dig respekterer de. Dig kan fleste af dem lide. Du er deres yndling. Er det dét I har tænkt? Jeg spørger, fordi jeg ikke kan finde argumentet i dine ord for, at det er i orden, at du som politiker pludselig går ind og blander dig i mine arbejdstidsforhandlinger og på den måde påvirker processen politisk. Du siger, at det er mig, der blander det sammen. Men det er det jo ikke. Det er dig. Og regeringen.

I startede det“, ville man høre ude i skolegården i det store spisefrikvarter. Søndag er min uges spisefrikvarter, og jeg starter den med at tude højt og pege fingre og med at miste troen på en mine største rollemodeller fra de store klasser. Hende som jeg troede var reel og som normalt bakkede mig op, når de andre store drillede. Hun vendte mig ryggen i det frikvarter og brugte sin retoriske styrke på den grimmeste mobbende måde, jeg har set længe. Og det skal jeg lige forstå hvorfor. Jeg leder stadig efter en voksen, der kan hjælpe mig med at løse konflikten.

I stedet vil jeg nu holde frikvarter resten af dagen. For det trænger jeg til. Mit hoved er ved at eksplodere af stillingstagen og tankevirksomhed om mit professionelle jeg og dets nærmeste fremtid. Og det er godt. For jeg prøver at forstå. Og at finde mening i det hele. Men din udmelding Margrethe, den fik det til at koge over et øjeblik. Og derfor skal jeg have en pause nu.

God søndag til dig og dine
AB

28 thoughts on “Kære Margrethe Vestager

  1. for mig er der ingen tvivl om, at det handler for KL om at manipulere fakta så meget som muligt i medierne – det er helt klart, at lærernes forberedelsestid skal financiere den nye skolereform (hvordan øger man kvaliteten af undervisningen ved at skære i forberedelsestiden?) og dybt beskæmmende at Margrethe Vestager nu også er med i koret.

    • Jeg bliver mere og mere frustreret over kommunikationen og retorikken i hele denne debat. Især fra KL og regeringens side. Og ja, ikke et forventet træk fra Vestager.

  2. Hmmm… Jeg bliver forvirret!
    Diskuterer vi reformens effekt på kvaliteten af folkeskolen?
    Eller er diskussionen om en arbejdsgivers ret til at lede og fordele arbejdet i virksomheden?
    KL har som arbejdsgiver et ønske om at organisere og prioritere arbejdet anderledes end hidtil. Til åbenlys ulempe for medarbejderne der hidtil har kunnet planlægge en del af arbejdstiden selv. Det er en overenskomst diskusion – hvad skal lærerne have for det tab af frihed? Forståeligt nok (selv om det i disse tider nok ikke kan blive til så meget ekstra i lønningsposen).
    Men hvorfor blander Danmarks Lærerforening kvaliteten af folkeskolen ind i en diskusion om tilrettelæggelse af arbejdstiden?
    Hvorfor er bedre organisering af forberedelsestid en konsekvens af den nye reform? Heldagsskole eller ej – optimal udnyttelse af tiden er vel godt nok i sig selv?
    Jeg er forældre og har et synspunkt på skolereformen ‘skeptisk’ kommer vel nærmest! Jeg tager lærernes mening meget alvorligt!
    Jeg er også skatteyder og har et synspunkt på optimering af arbejdet i det offentlige: absolut nødvendigt.
    Hvis Danmarks Lærerforening vil bevare respekten i den brede befolkning, så skal man skille skoledebat og overenskomstforhandlinger HELT ad!!!

    • Hmm, Jesper – hvem er “man” i din sidste sætning – næppe DLF !! …. Og så dit “tab af frihed” – sørgeligt, at et tilsyneladende velbegavet væsen som du, har en så forsimplet forestilling om min arbejdsdag. Trist.

      • @ Hans: Undskyld, “man” er ment som Danmarks Lærerforening.
        Og det kan godt være jeg har misforstået hvorfor lærerne er imod KL’s forslag.
        Kunne du forklare det (uden at henvise til kvaliteten af folkeskolen)?
        Så ville jeg måske forstå bedre.
        Mvh Jesper

  3. Dejlig post – er delt på FB. God aften & god “kamp”. Er selv gift med en skolelærer – der lige så vel kunne have skrevet dette. Spot on. Tak.

  4. Kære AB

    Tak for dit brev.

    Din og de andres lærere indsats og betydning er uvurderlig for den enkelte elev og for vores samfund. Dét er mit udgangspunkt. Og det er fundamentet for regeringens udspil “Gør en god skole bedre”. Vores udspil bygger på tilliden til, at hvis børnene har mere tid og flere forskellige aktiviteter sammen med deres lærere, så bliver skoledagen bedre og børnene lærer mere.

    I arbejdet med udspillet til at gøre en god skole bedre var en ting helt central: At vi vil række ud efter højere mål – og derfor også gøre noget andet end vi plejer. For det er svært at opnå mere ved at gøre det samme som man plejer.

    Der er tre mål i reformen, som afbalancerer hinanden: 1) at alle børn udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, 2) at betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater og 3) at tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes.

    Skal jeg vælge et slogan for de mål er det ”Et godt sted at være, et godt sted at lære”. Jeg er, som mine kolleger i regeringen, stærkt optaget af, at folkeskolen nu og i fremtiden er lige præcis det, uanset om man er en dreng med krudt bagi eller en pige med hang til bøger (for nu at tage nogle letgenkendelige eksempler).

    Vi foreslår en række forandringer for at nå de mål. Først og fremmest investeringen i din og andre læreres efter- og videreuddannelse. Fordi vi gerne vil opnå, at alle lærere underviser i fag, som de har, hvad der svarer til undervisningskompetence/linjefag i. Samlet set tilfører vi folkeskolen ca. 4 milliarder kr. ekstra. Og ligesom vi tror på lærerne, på at jeres samvær med vores børn, styrker dem, tror vi også på, at en lang række ting kan gøres mere simpelt og enkelt end i dag – bl.a. elevplaner og kvalitetsrapporter, fælles mål og afgangsprøver for at nævne fire eksempler, hvor der kan frigives tid, hvis vi rydder op i centrale krav og regler. Præcis ligesom vi tror på, at I lokalt er bedre i stand til at planlægge den enkelte skole, inklusiv tilrettelæggelsen af jeres arbejdstid. For skolerne er ikke ens, skemaet er ikke ens, og udfordringerne lokalt er ikke ens.

    Der er mange elementer i udspillet, jeg vil ikke gennemgå dem alle. For vores uenighed bunder vist i det, som du kalder “heldagsskole”, og det som jeg ønsker mig, nemlig “helhedsskole”.

    Reformen vil forandre skoledagen markant. Og det er helt bevidst. Ikke fordi skolen ikke er god i dag. Men fordi vi i Danmark har indrettet os sådan, at vores børn har ret intensiv undervisning den første del af dagen, mens eftermiddagen er fri tid, som typisk foregår i en SFO. Sådan har tingene udviklet sig over årene, men vi mener ikke, at den model er den bedste i dag. Vi tror på, at vi kan indrette skolen, så vi tager mere højde for, at børn er forskellige. Derfor ønsker vi en skoledag, som giver børnene en mere sammenhængende og afvekslende dag, og som giver lærerne bedre mulighed for at indrette undervisningen, så alle elever bliver udfordret og mødt på en måde, som appellerer til dem. Det er det, den længere skoledag skal bruges til. Så der kan blive flere afbræk med andre former for læringsaktiviteter i løbet af dagen, så der bliver tid til motion og bevægelse, og så der bliver bedre mulighed at give forskellige tilbud til forskellige børn. Ikke fordi skolen ikke tager højde for forskellighed i dag, men fordi vi tror, at vi med de nye rammer, kan gøre det endnu bedre.

    Så er der forskerne, som siger, at flere timer ikke giver dygtigere børn. Lytter jeg ikke til dem? Jo, og jeg bider mærke i, at de lægger vægt på, at ’mere af det samme’ ikke automatisk giver dygtigere elever. Dét tror jeg de har ret i. Men det er netop ikke ’mere af det samme’, som reformen lægger op til. Aktivitetstimerne – som er det, skoledagen især udvides med – er noget helt nyt, som bestemt ikke peger i retning af stillesiddende undervisning. Her er plads til uformel læring og aktiviteter uden stram voksenstyring, ligesom de kan være en god ramme for at invitere det lokale foreningsliv og musikskoler inden for i skolen. En evaluering af forsøg med helhedsskoler, hvor resultaterne ikke har været prangende, bliver også tit nævnt. Men fem af de 12 skoler i forsøget opnår faktisk signifikant positive resultater. Fælles for de skoler er, at de bruger en række virkemidler, som viser sig at have en positiv effekt bl.a. klart fokus på faglige resultater, tæt kontakt mellem elever og lærere, ekstra tid til projekter og udflugter, styrket forældresamarbejde og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Og medarbejderne på de succesfulde skoler peger på, at helhedsskolen som ramme har øget mulighederne for at gøre noget andet, end man plejer.

    Det er lige netop der, vi gerne vil hen. Reformen skal føre til en reel nytænkning af skoledagen. Vi vil ikke bare forlænge skoledagen, men give mere tid til en alsidig skoledag.

    Det er mit håb, at reformen kan understøtte, at der flyttes et større ansvar til den enkelte skole. Det er dér, I ved, hvad der lokalt giver bedst mening, udvikler skolen og undervisningen – i et tæt samarbejde lærere, ledere og pædagoger imellem. Så fleksibiliteten og ledelsesrummet bliver større. Det er også her, at jeg tror på, at en forenkling af lærernes arbejdstidsaftale kan bidrage positivt. Fordi dialogen mellem medarbejdere og ledelse kommer i højsædet, og fordi man på stort set alle andre arbejdspladser ser det som en fordel, at opgaverne kan fordeles og arbejdet tilrettelægges på en måde, som tager højde for de lokale forhold. Der kan vel være gode grunde til, at en ung lærer har brug for mere forberedelse end en ældre lærer, eller at der kan være brug for mere tid til 5.a end 5.b.? Dette blot for at sige, at vi ikke havde tænkt en forenkling af arbejdstidsaftalen ind som mulighed, hvis ikke vi troede på, at det kunne være fundamentet for noget godt.

    Men myterne trives allerede. Når jeg hører om forældre til børn i 7 års-alderen, som er bekymrede over, at deres barn skal gå i skole til kl. 16, så må jeg gøre mit til, at reformens indhold kommer rigtigt ud, og det er en væsentlig grund til, at jeg i weekenden udtalte mig, trods de igangværende forhandlinger mellem KL og Danmarks Lærerforening. For ingen børn skal gå i skole til kl. 16, og da slet ikke de små. I indskolingen vil skoledagen slutte kl. 14, hvis den starter kl. 8, på mellemtrinnet kl. 15, og i udskolingen kl. 15.30. Det giver efter min bedste overbevisning fortsat mulighed for både fodbold, badminton, klaverspil – og helt fri tid – efter skole.

    Det er ikke mit ønske at blande mig i overenskomstforhandlingerne. Men når der så massivt sås tvivl om både indholdet og motiverne bag regeringens reformudspil, føler jeg faktisk, at det er min opgave at gøre det klart, hvor jeg står, og hvorfor regeringen mener, at reformen er et rigtig godt bud på at styrke vores allerede gode folkeskole, så den og vores børn er rustet til fremtidens udfordringer.

    Og jeg tager meget gerne debatten. Især når det sker på et så sobert og engageret niveau, som du lægger for dagen. Så tak for det, AB.

    God dag til dig og dine.
    Margrethe Vestager

    • Kære Margrethe.

      Jeg kan godt se at regeringen har en masse ambitioner og sætter sig nogle høje mål. Det der bare bliver svært i lærernes øjne er at finde tiden til at samarbejde om alle disse nye tiltag, når vi samtidig også skal undervise i flere lektioner. Det der sker, er jo at den enkelte lærer skal bruge mindre til på at forberede og samarbejde omkring flere timer. Hvordan tænker du at det skal hænge sammen? Ligeledes bliver der en masse samarbejde omkring logistik ift. foreninger og kulturskoler som også skal ind i skolen. Det kræver bare rigtig meget tid at tilrettelægge en dag for børnene som er ny, spændende og giver mening. Lærerne er meget bekymrede om hvorvidt tiden slår til, når vi også skal undervise mere. Hvad tænker du om disse bekymringer?

      Mvh Kristina Terpling

    • 5 skoler ud af 12 har opnået lidt bedre resultater…
      Det er konklusionen på Rambølls evaluering.
      Ud over det hvilke underbyggede resultater med Heldags/hedsskolen bygger reformen så på? Det kunne jeg godt tænke mig at vide, inden manomlægger alle folkeskoler til denne skoleform.På mig virker det noget forhastet.

    • Kære Margrethe

      Der kan være mange meninger om, hvad den gode folkeskole er, og jeg ser faktisk mange fornuftige overvejelser i regeringens udspil.

      Men hvis vi nu skærer ind til benet:

      Kig mig i øjnene og fortæl mig, at min undervisning bliver bedre af, at jeg forbereder mig mindre…

      Jeg har været lærer i mere end 15 år – bruger jeg mindre tid på at forberede mig? Nej, men jeg leverer bedre undervisning.

      Jeg forbereder mig også sammen med mit team – bruger jeg så mindre tid på at forberede mig? Nej, tværtimod, men vi leverer bedre undervisning.

      Jeg inddrager massivt IT i min undervisning – bruger jeg så mindre tid på at forberede mig? Nej, men jeg leverer mere alsidig undervisning.

      Bruger jeg samme forberedelsetid til alle fag til alle tider? Nej, det afhænger af emne, aktiviteter og børnegruppe. Derfor er der netop afsat en samlet mængde forberedelsestid i forhold til antallet af undervisningstimer. Det betyder, at jeg løbende kan prioriterer, hvor der skal bruges mere eller mindre tid til forberedelse. Den nuværende arbejdstidsaftale er netop super fleksibel og meget lidt bureaukratisk. Som jeg ser det – en moderne arbejdstidsaftale. Den aftale I foreslår vil beslaglægge oseaner af ledesestid -og lærertid, hvis man skal dokumentere, vurdere og forhandle ud fra hver enkel klasse og hvert enkelt fag!

      Hvis det samlede undervisningstal skal hæves og forberedelsestiden tilsvarende skal sænkes, så må jeg igen spørge ind til dig:

      Kig mig i øjnene og fortæl mig, at min undervisning bliver bedre af, at jeg forbereder mig mindre.

      Med venlig hilsen
      Nikolaj Gunnarson
      Herstedøsterskole
      Albertlund

      • Bravo! Præcis, Nicolaj! Det er så fedt som lærer at levere bedre, skarpere og mere fokuseret og fængende undervisning som erfaringen kommer, men tro ikke at det ikke tager mindst lige så lang tid at forberede, som da man var nyuddannet.

  5. Margrethe Vestager, her sammenkæder regeringen overenskomst og reform:

    http://folkeskolen.dk/524065/se-citaterne-her-sammenkaeder-regeringen-overenskomst-og-reform#st1900

    Da vi ved, at reformen i sin nuværende udformning ikke vil have nogen positiv effekt på elevernes udbytte af undervisningen, så er reformen kun at betragte som et initiativ, der skal give kommunerne mulighed for spare på lønkontoen, så de via driftmidler kan financiere anlægsudgifter og de kommende besparelse fra vækst.dk.

    Vi ved også med ret stor sandsynlighed, at PISA 2012 ikke vil være særlig gunstig set i lyset af at man har brugt milliarder i de sidste 10 år på at løse en opgave du selv i PISA 2000 rapporten er citeret for at sige at, det ikke er meningen med det nye faghæfte ‘Klare Mål’ at der skal stilles øgede eller skærpede krav til eleverne.
    Det er så heller ikke sket. Men det har kostet det hvide ud af øjnene ikke at hæve det faglige niveau, Så hvem skal nu betale?

  6. I dagens Politiken citeres Anders Bondo Christensen for; at han, for første gang i sit liv, fremover ikke kan anbefale unge mennesker, at læse til lærer..
    Til lykke til regeringen: I havde en drøm om at skabe verdens bedste skole men fik gjort lærerjobbet mindre attraktivt.
    Hvis man i en privat virksomhed vil satse på udvikling – så investerer man for at få et seriøst forløb. Man ansætter måske nøglepersoner til en god løn som har spidskompetencer, og kan se en gevinst ved at løse opgaven – måske bliver han/hun ovenikøbet længere på arbejde fordi han/hun brænder for opgaven og kan se en mening med det: projektet lykkes, han/hun får en gevinst og kan tage på en fortjent ferie med familien og sine børn.
    Hvis en regering vil udvikle folkeskolen – ja så laver den en plan uden finansiering men satser på at få planen finansieret ved at “justere” lærernes arbejdstidsregler og holde børnene længere i skole – så lærere og pædagoger kan supplere og måske erstatte hinanden. Sloganet “Et godt sted at være – et godt sted at lære..” – ja det lyder jo rart – men det er da tomme kalorier hvis der ikke er noget indhold. Indhold med mening og progression opstår ikke imellem børn der blot er tilstede blandt hinanden. Det opstår især ved at en person “den kompetente anden” -f.eks en lærer – sætter sig ned og overvejer hvad eleverne kan, hvad de har lært (eller leget) og hvordan det gik, for så at planlægge nye aktiviteter med mening og progression.
    Læreren gør det fordi det giver mening og fordi han/hun får glæden ved at se børne udvikle sig, ferie og løn. Men kvaliteten af dette arbejde bliver kun høj hvis det anerkendes at være værdifuldt at forberede sig – ligesom forskere og programmører ved f.eks. Google har “fri tid” til at få nye idéer.
    Gevinsten ved at honorere og anerkende den indsats det er at skabe basis for læring og udvikling, er netop en bedre skole med glade børn og lærere. Dette får man ikke ved at tvinge parterne til blot at være mere sammen.

    • Min personlige erfaring med forandringer fra det private erhvervsliv er at “Fantastiske” virksomheder der skaber fantastiske resultater har to ting til fælles
      – man sætter en FANTASTISK vision med FANTASTISKE mål
      Ingen virksomhed overlever ved at gøre hvad alle kan, kun ved at gøre det umulige
      – man involverer medarbejderne i løsningen og medarbejderne involverer sig 100% i forandringen
      Man kan ikke skabe resultater uden medarbejderene!
      Forandringsparate medarbejdere…

      Hvordan når man så fantastiske (umulige) mål?
      Det gør man ved at holde fast i visionen og stille spørgsmål ved alt man hidtil har gjort. Især de ‘hellige køer’ skal ses efter, de svære spørgsmål, de ukorrekte, de dumme. Alle spørgsmål til eksisterende praksis kan bruges i udvikling af løsninger.

      Nu ved jeg jo kun udefra hvad folkeskolen er i dag, men måske disse spørgsmål var mulige at bruge til f.eks. forberedelsestids problematikken:
      – kan man i højere grad genbruge forberedelse?
      – kan man fokusere lærerstillinger så de underviser færre fag i færre klassetrin?
      – kan man lægge noget af forberedelsen i skoleferierne?
      – skal nye lærere have mere forberedelsestid end erfarne lærere?
      Kontroversielt, ja!
      Men det er hvad vi gør i det private for at overleve.
      Mvh Jesper Pedersen

      • Jesper Petersen, tre ud af dine fire forslag til forandringer er ting, som allerede foregår i mange danske folkeskoler. Fx lærere tilknyttet færre klasser igennem afdelingsopdeling (jeg er eksempelvis tilknyttet mellemtrinnet på min skole og har kun undervisning på to klassetrin).
        Vi bruger også allerede tid på forberedelse i skoleferierne. De er nemlig ikke alle ferie. En del af dem er det, der hedder ‘undervisningsfri’, og det er fordi eleverne har ferie. Imens laver vi forberedelse individuelt og i teams, herunder bestiller materialer, kopierer, booker faglokaler og apparater mv. De “ekstra fridage” vi måtte have i skoleferierne er afspadsering for det overarbejde, vi lægger i skoleugerne i form af fx arrangementer efter skoletid i form af lørdagsskole, klassefester, forældremøder, korarrangementer, skolehjemsamtaler mv. Det forventes at vi i skoleugerne lægger omkring 42 timer om ugen i snit. Det passer for mit vedkommende meget godt, har skrevet ned igennem en rum tid og regnet efter.
        Så er der ekstra forberedelsestid for nye lærere. Denne ordning kører allerede, da nye lærere har en anden omregningsfaktor de første to år, som betyder færre lektioner og dermed mere tid til forberedelse i den periode.
        Endelig nævner du øget genbrug. Og jo, umiddelbart kan en del genbruges fx bogsystemer. Forberedelsen bliver bare ikke nødvendigvis mindre og kan ikke genbruges uden revision, fordi vi som lærere er forpligtede til at tilpasse vores undervisning til den enkelte klasse og til den enkelte elev. Og der er ikke to klasser endsige elever, der er ens. Der kan sagtens være ligheder, og der kan man delvist genbruge, og det gør jeg da også, men tilpasningen til det ikke-ens tager stadig meget tid.
        Jeg er helt med på nytænkning, og lærerne har masser af ideer, endda ideer som er afprøvet med succes andre steder. Politikerne lukker desværre ørerne, og jeg kan simpelthen ikke greje hvorfor. Udover at der ikke er råd.

  7. Pingback: Dagen derpå | Fra hoved til pen

  8. Pingback: …og så alligevel ikke… | Fra hoved til pen

  9. Pingback: Her går det godt, fød flere børn! | Fra hoved til pen

  10. Pingback: Bloggens form og indhold | Fra hoved til pen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s