Hvad siger jeg til eleverne?

En af drengene i Syvendeklassen siger i dag højt ud i klassen, da vi snakker lockout og skolekonflikt: “Sig mig engang, har de røget pot eller er de bare nogle idioter i KL?” (han var frustreret, og så kommer det nogen gange sådan ud i udskolingen. Jeg kan godt høre mellem linjerne i hans spørgsmål.)

Jeg trækker vejret ind og tænker lidt før jeg taler. Her skal jeg veje mine ord, og mit svar er for mig vigtigt i langt større sammenhænge end en overenskomstkonflikt, som jo også får en ende en dag.

Jeg svarede:

“Det er vigtigt nu, at vi husker, at alle parter i denne sag kæmper for noget, de tror på. Der er efter min mening ingen idioter her og helt sikkert ikke nogen, der har røget pot. Det er ligesom ikke segmentet (den smilede vi lidt af) Vi er nødt til at regne med, når vi står i konflikter i livet, at den anden part må tro så meget på det, han eller hun kæmper for, at de synes det er værd at stå fast på. Også selv om det er svært. Så jeg tænker, at KL virkelig må tro på, at de har det bedste bud på, hvordan folkeskolen skal være. Og at deres bud er det allerbedste de kan tilbyde jer og deres lærere. Når de vil gå så langt som at varsle en lockout, må de virkelig tænke, at det, Danmarks Lærerforening vil, er ødelæggende for folkeskolen. Eller i det mindste ødelæggende for deres ønske om at lave den bedste skole for alle.

Ingen kæmper for noget de ikke tror på. Det må vi tro på. Ellers bliver det meningsløst. Det samme gør lærerne jo. Så når I går hjem i dag, så snak med jeres forældre om det. Og lyt til dem og deres holdninger. Måske er de enige med lærerne. Måske er de ikke. Det er vigtigt at I danner jeres egen mening ud fra alt det, I hører og ser omkring jer. At I finder jer selv i alle ordene og mærker efter, hvad I selv kunne forestille jer ville være det bedste for jer som elever i den danske folkeskole. Det må I love mig, at I gør.”

For måske har jeg ret. Måske har jeg ikke. Jeg står jo her, fuldstændig sovset ind i mine egne personlige agendaer og holdninger. Og jeg mener det, jeg mener, af hjertet. Men jeg er også villig til at blive klogere. Og til at se sagen fra de andres vinkel. Jeg læser fx også KL’s hjemmeside om konflikten og deres støtters læserbreve, når jeg holder mig opdateret. Det gør du forhåbentligt også? Jeg kan godt se, hvor det er, de vil os alle det godt. Men jeg mangler, at de omvendt også vil se på, hvor det er, jeg vil det godt. Er det ikke det, en forhandling handler om? At lytte til hinanden.

Er det en fjollet utopi, når jeg fortæller eleverne, at der er en grund til, at vi har TO ører og EN mund? At vi skal lytte dobbelt så meget, som vi taler.

2 thoughts on “Hvad siger jeg til eleverne?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s