Indlæg nr. 1000 – et tillæg til skolereformen: Gør en god skole bedre

Dette er mit indlæg nr. 1000 her på bloggen. Jeg har endnu ikke helt besluttet mig for, hvordan og OM det overhovedet skal fejres yderligere. Det skal det jo nok. Men lige nu er der noget andet der fylder. Så for nu, vil jeg fejre det med fire gode forslag til Christine Antorini og hendes reformslæng.

Jeg er træt af at være trist og lade mig føre. Så nu tager jeg pegepinden i den anden hånd, og tænker med og fremad i stedet. Jeg har kigget lidt på reformen Gør en god skole bedre, igen, og jeg har et par seriøse idéer til en tillægssektion. En finpudsning. En slags opgradering. Eller skulle vi måske endda vove os til at sige: En modernisering?

Nå, men glædelig 1000 indlæg Kære Regering. Følgende punkter er til jer fra mig og I må bruge dem frit fra nu af:

Fastsæt 30% af tiden i de nye aktivitetstimer eller lad et af de nye spændende valgfag fra 7. klasse være et obligatorisk tilbud til faget Programmering.
Aktivitetstiden er i reformen tænkt til “…en mere afvekslende og spændende skoledag . Aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp.” Indrømmet, der er ikke meget bevægelse i programmeringsarbejdet, men der er masser af leg, afveksling og ikke mindst kreativitet. Og så understøtter det punktet i reformen, om mere anvendelse af it og digitale læringsformer. Som dansk- og billedkunstlærer og læsevejleder kan jeg kun tale for, at man ikke bare lærer at være bruger af it, men også lærer at være producerende og at forstå de bagvedliggende mekanismer, der netop er så vidunderlige ved it-teknologien. For de digitalt indfødte er HTML vel bare endnu en malepalet og limpistol. HTML er for det nye årtusinde, hvad papmache var for det gamle. Og de praktiskmusiske fag er for længst gået ind i den nye tidsalder, så måske skulle vi lade Folkeskolen gøre det samme.

Se følgende video for mere understøttelse af dette punkt:


Glem alt om klasselokaler og lav i stedet lærerteamlokaler. Lad eleverne vandre i undervisningen og få på den måde løst problemet om personlige arbejdspladser for lærerne.
Der er ingen tvivl om, at tanken om hjemmebasen for en klasse burde være en vigtig del af at føle sig tryg på en skole. Men jeg oplever desværre oftere, at klasselokalerne er rodede, halvsmadrede og en slags udvidet del af deres eget værelse, som lærerne forgæves forsøger at få eleverne til at føle et medansvar og et ejerforhold til. Men som de i stedet føler sig fremmedgjorte og stemplet på forhånd i.

Ved at lade lokalerne være lærerteamets base, vil man både imødekomme målet om at alle lærere underviser i deres linjefag inden 2020 og dermed have faginspirerende læringsmiljøer, som de enkelte lærerteam har frihed til at lade blomstre op. Jeg oplever, at trygheden ligger ved læreren og dennes person, mere end den ligger i klasselokalet som hjemmebase. Ofte vil klasserne alligevel få en slags hjemmebase i klasseteamets lokale, hvor de selvfølgelig har de fleste af deres timer. Ligeledes vil det give lærerne hjemmebanefordel i undervisningen, hvilket jeg tror vil have en positiv virkning på lærerrollens status i skolen og samfundet generelt.

Det kræver, at man retænker den traditionelle klasseværelsesopbygning med faste pladser ved tomandsborde eller gruppevis, som det stadig er det på en stor del af landets skoler. Og i stedet laver arbejdsområder i klassen og på fællesarealerne, hvor lærerne har mulighed for at tænke ud af boksen i undervisningen og ind i hjertet af læringen.

Gør skolen papirløs så vidt som muligt.
Støt de digitale undervisningsportaler, så de får råd til og mod på at udvikle sig, så man kan abbonere på rettigheder til enkelte materialer, som man skal bruge dem. Det vil styrke undervisningsdifferentieringen på sigt og målrette og optimere de midler, der bruges til materialer. En slags Spotify for undervisningsmidler. Drop kopimaskinerne og lav en-til-en-løsninger på alle skoler. Styrk interaktiviteten og kreativiteten i det digitale læringsrum og udnyt at den it-baserede løsning kan langt mere end at være en uploadet bog, man kan bladre i ved at swipe en skærm.

Det vil mindske en lille del af lærernes forberedelsestid, være mere miljørigtigt og være en kæmpe besparelse i papirforbrug, som i stedet kan investeres i it og de digitale læringsformer, som jo er et af reformens store mål.

Tænk kreativiteten ind i undervisningen i stedet for at lade undervisningen være målbaseret efter nationale standardiserede test og fælles mål.
Jeg vil lade Ken Robinson forklare den sidste her. Det gør han så smukt og videoen her er stadig 100% relevant, selv om den nu er 2,5 år gammel. Jeg elsker Ken Robinsons syn på læring. Og skal vi tænke den til ende, så bør vi måske også have et opgør med hele klasseopdelingstanken. Jeg siger det bare. Det er kassetænkning, som hører en anden tid til. Men se den nu selv:

Selv tak!

12 thoughts on “Indlæg nr. 1000 – et tillæg til skolereformen: Gør en god skole bedre

  1. Jeg har mange spørgsmål til dit indlæg, herunder: Skal jeg forstå det sådan, at ADHD for 2,5 år siden var mere udbredt i det østlige USA end i det vestlige? Hvis det handler om at være kreative, var de så mindre kreative i det østlige USA end i det vestlige? Det går lidt hurtigt, når han tegner og forklarer, ham Ken Robinson. Lyder jeg som en pensioneret lærerinde?
    Du kan for min skyld sagtens uddybe dine fire forslag. Jeg er ikke så hurtig til at forstå, men jeg vil gerne forstå. Også selvom jeg grundlæggende er mere konservativ, end du er. Jeg foretrækker små skridt frem i stedet for reformer. Jeg kan godt lide mange af mine ældre kollegaer, og jeg oplever, at de på deres egen måde har noget væsentligt at byde på. Jeg synes ikke, vi skal genne dem væk.

    • Jamen, jeg er skam også glad for mine ældre kollegaer. Det tænker jeg ikke er i uoverensstemmelse med de forslag jeg bringer på banen, og jeg har bestemt ikke lyst til at genne hverken dem eller andre væk. Tværtimod.

      Jeg synes netop, vi skal styrke vores rolle som lærere i folkeskolen, give lærerne en del af autoriteten tilbage, bl.a. ved at lade os være “ejerne” af læringsrummet, i stedet for at vi skal være de vandrende gæster, der kommer forstyrrende ind i frikvarterne. Ligeledes tænker jeg, at de der skal undervise i programmering, hvis det er den del, du tænker genner folk væk, skal være folk, der er kompetente til det og som har den didaktiske viden, det kræver for at kunne gøre det bedst muligt.

      Men jeg er nysgerrig. Hvor synes du, at jeg genner mine ældre kolleger væk henne?

      Små skridt er jeg også for. Men jeg tror lige nu, at samfundet har rykket sig med større skridt end vores folkeskole har. Og samtidig med at vi har en opgave i at være modkultur til de ting, vores elever møder i det daglige, mener jeg også, at vi har et ansvar i at være en spejling af det samfund vores elever er en del af. En forbandet dobbeltrolle, som man har som underviser, tænker jeg. Lidt á la Herman Bang og impressionismen møder en iPad og to/tre kreative apps i et nyt udtryk.

      • Kommunens pædagogiske IT-konsulenter besøgte min skole og talte til den samlede lærergruppe om muligheder for anvendelse af IT i undervisningen. Jeg bemærkede efterfølgende, hvor meget deres forventninger påvirkede nogle af mine ældre kollegaer i retning af, at de var parate til at kaste håndklædet i ringen: Vi kan bare ikke følge med mere, Marie Louise.

        Men jeg vil ikke sige mere på deres vegne. De er fuldt ud i stand til at tale deres egen sag. Udviklingshastigheden har i mange år gjort arbejdslivet svært for mange ældre i mange brancher. Vi må hjælpe hinanden så godt, som vi kan.

        Jeg har genlæst dine forslag, og jeg er på! Programmering, ja, lærerteamlokaler, ja, computere til alle elever, ja, kreativitet, ja.

  2. Tillykke med dine 1.000 indlæg. Det er imponerende! Kan godt lide, du fejrer det med at komme med konstruktive indspark – det vil jeg godt fejre med at tage dine ideer op.

    For det første foreslår du, at man bør have programmering som valgfag. Jeg synes, du argumenterer godt for potentialet i det. Jeg kan sagtens følge, at det kan være med til at give eleverne mulighed for selv at skabe noget. I reformen lægger vi op til, at man lokalt skal kunne oprette valgfag, så man den vej igennem kan tone udskolingen og motivere eleverne. Jeg tænker, dit forslag spiller godt ind. Vi får nogle diskussioner i forligskredsen om, hvor stramt valgfagene skal reguleres. Jeg er som udgangspunkt tilhænger af at lægge mest mulig frihed ud på skolerne, fordi det ikke må blive et bureaukratisk bøvl at få gode idéer til nye fag. Hvis du har nogen input til det, så sig endelig til.

    For det andet foreslår du, at lærerteamsene skal have faste lokaler, i stedet for at det er eleverne, der har et fast klasseværelse. Det synes jeg lyder spændende at eksperimentere med. Samtidig påpeger du, at nogle elever er kede af at være i klasselokalerne. Kender du projektet Skøn Skole, hvor elever og lærere kaster sig over at forskønne deres skole? Erfaringerne fra pilotskolerne viser, at det ikke bare giver et rarere rum, men også styrker klassedemokratiet, får flere elever til at trives og engagere sig, og udfordrer lærerne i deres måde at undervise på, fordi de skal styre processen, men ikke kan styre resultatet. Det vil være fedt at få mere af det. Jeg tænker, aktivitetstiden kan give en god ramme til det?

    For det tredje har du en rigtig god pointe i at lave en slags Spotify for undervisningsmidler. Der findes allerede forskellige sider, hvor man deler materialer, men vi udnytter slet ikke potentialet endnu. Jeg er ret optaget af, at vi snart skal i gang med at videreudvikle emu.dk, og tænker, at det er helt oplagt at arbejde i retning af det, du foreslår. Hvad tænker du, sådan en spotify emu skal kunne? Hvordan skal den se ud?

    For det fjerde vil du gerne have en mere kreativ undervisning, som er mindre styret af test og mål. Jeg er helt enig. Og jeg er derfor også ret optaget af, hvordan vi kan forenkle fælles mål. Jeg så gerne, at vi sætter læringsmål i stedet for undervisningsmål, så der bliver plads til mere kreativitet i undervisningen. Hvad siger du til det?

    Venlig hilsen
    Lotte Rod, børne- og undervisningsordfører (Radikale Venstre)

    • Tak for lykønskningen!

      Og vi har jo allerede taget en del af snakken om dine spørgsmål på Twitter. Det er især snakken om de digitale undervisningsportaler og tanken om en slags undervisningsstreamingtjeneste. Idéen er jo ikke ny, og bestemt ikke noget, jeg selv har fundet på (desværre). Og den er allerede under heftig udvikling i blandt andet USA. Man må kunne lære noget derfra. For mig er det vigtigt at kvaliteten i undervisningsmidlerne opretholdes og at aktualiteten holdes ajour på en eller anden måde. Og så er interaktiviteten og inddragelsen af brugeren også ret afgørende for mig. For det er det, som jeg mener, at de digitale medier kan, som de analoge ikke kan. Og jeg forstår ikke, hvorfor de forlag, der allerede er inde på markedet i dag, ikke udnytter den mulighed mere allerede. Hvorfor ikke udnytte at man på fx en ipad kan interagere mellem programmerne, så man ikke behøver at opfinde alt selv, men rent faktisk kan samarbejde med andre apps. CD-ord gør det lidt med Clio, som har lånt deres stemmer til oplæsning, men de udnytter slet ikke hinandens ressourcer fuldt ud i forhold til fx de elever, der sidder med læse/skrivevanskeligheder. Jeg ser ikke andet end uploadede bøger på markedet, som det ser ud lige nu. Mebook er på vej. KMD er på vej. Flere af dem, tak!

      Mht. til klasselokalerne, så kender jeg godt lidt til Skøn Skole og det er slet ikke i den retning, jeg tænker. Jeg tænker, at vi skal have læreren til at bygge læringsmiljøerne op. Det er læreren, der er den kompetente indenfor sit fag og det ham eller hende, der bør definere, hvad der skal på tapetet (so to speak) i det rum, hvor læringen foregår. Jeg tror faktisk, at vi i DK er blevet for demokratiske i vores indretning af skolerne, og har skudt læreren helt ud på gæstesporet, hvor de bliver en slags gæst i klassen i stedet for den ledende person, der rent faktisk skal lede klassen. Vi snakker meget om klasseledelse i dag. Man kan sagtens lede en klasse på demokratisk vis i et lærerindrettet rum. Og selvfølgelig skal eleverne have medbestemmelse, men det er først og fremmest teamets lokale, hvor de sætter rammerne sammen for undervisningen.

      Fedt at høre dine tanker om enklere fælles mål. Dem vil jeg glæde mig til at høre meget mere om! Og jeg bakker fuldstændig op om tanken om at styrke kreativiteten i dem. Man skal bare huske, at jo åbnere vi laver målene og jo mere rum vi lægger ind i dem for lærerenes kreativitet, jo mere forberedelse skal der følge med. Jeg er ked af at lyde som en gammel plade her, men faktum er jo, at de lande, som vi sammenligner vores forberedelsestid med og konkluderer, at vi bruger mere tid end, er også de lande, der har meget præcise beskrevne curriculum og lærerbogssystemer, som de skal følge til punkt og prikke. Klart at det mindsker forberedelsen. Åbenhed kræver forberedelse, fordi det lægger op til kreativitet og metodefrihed. Hvad tænker du og De Radikale Venstre om det?

      • Spændende tanker om platform. Det følger vi op på!

        Hvad angår dine tanker om klasseværelset, så synes jeg, det lyder værd at afprøve. Er der nogen regler, der står i vejen?

        Og så er der diskussionen om forberedelse. Jeg tror, vi må se i øjnene, at der ikke bliver mere tid til forberedelse, og at det derfor handler om, hvordan vi får bedre undervisning med den forberedelsestid, der er. Forskningen peger på, at fælles forberedelse virker godt. Det kan være mange ting. Jeg hører f.eks fra skoler, hvor man forbereder forløb til hele årgangen eller bygger oven på hinandens materiale, at det giver mere differentieret undervisning. Det bør ikke stå i modsætning til at friere rammer. Tværtimod.

        Vh Lotte

  3. Som UU vejleder kunne jeg i den nye reform også godt tænke mig en større vægtning af UEA undervisningen i de ældste klasser. Kunne udmærket indgå i såvel projekter som valgfag. Der er fokus på uddannelse, men i en valgproces er ikke kun fagligheden i spil. Man kan med fordel ruste eleverne bedre til at træffe uddannelsesvalg ved at styrke UEA undervisningen i folkeskolens ældste klasser og såmænd også i de yngre med de flere timer, som eleverne nok kommer til at tilbringe i skolen fremover.

  4. Tillykke med de 1000 og bestemt et godt indlæg at fejre det med.

    Jeg synes du kommer med nogle rigtigt gode forslag, som i mine øjne bare venter på at blive prøvet af i praksis. Et eksempel på at udfordre formen er en skole jeg besøgte på Færøerne der har indført 50 elevers klasser med to eller flere lærere på ad gangen. Lokalerne er bygget til det (med højt til loftet) – og der er masser af muligheder for opdeling i klassen. Det er et spændende perspektiv, som jeg er sikker på mange kunne blive inspireret af.

    Spotify for undervisningsmidler er en top fed idé! Tænk sig hvis man på en god måde kunne få lavet en ramme for deling af inspiration til undervisning, som samtidig kan skabe økonomi?

    Ang. Lotte Rods spørgsmål om “hvad en sådan spotify emu skal kunne og hvordan den skal se ud” tror jeg det ville være sundere at starte helt på en frisk frem for at videreudvikle emu.dk. Min fordom der får mig til at sige det, er at folk har en tendens til at arbejde sig slavisk hen imod en bestemt idé: at når man har fået idéen er det bare et spørgsmål om at finde den rigtige til at lave det og den rigtige måde at lave det på. Det er i mine øjne en forældet form af udvikling, der ikke åbner op for at noget helt nyt kan ske. Et andet forslag til at gribe Spotify-idéen an kunne være at skabe en åben database med undervisningsmidler uden et egentligt interface og så lave en konkurrence hvor vinderen fik 1 mill. for at lave den bedste udgave af en abonnementsordning der hentede sit indhold i databasen. På den måde kunne man få åbnet processen op, så den del der hedder “Hvordan designer vi bedst brugernes interaktion med et bestemt materiale” bliver kastet ud i den store verden og når frem til mange flere kloge hjerner end en lukket proces nogen sinde ville kunne gøre det. Det bliver spændende at se hvad basidia.dk byder ind med, om der kan være inspiration at hente. De arbejder allerede med åbenhed gennem Open Educational Recourses (OER): http://en.wikipedia.org/wiki/Open_educational_resources

    • Kære Mosgaard.

      Jeg elsker din insisteren på hele tiden at stille åbne spørgsmål. Det skal vi helt sikkert også gøre her. Når jeg spørger til, hvordan vi kan udvikle emu.dk, så er det fordi, det er på tapetet lige nu, og jeg derfor har en chance for at skyde jeres idéer ind i den proces.

      Men det ændrer ikke på, at vi måske skal tænlke endnu mere ud af boksen. Jeg kunne f.eks. også godt se perspektivet i, at sådan en side/app med undervisningsforløb også fungerede som netværk til gæstelærere, hvor forskellige mennesker kunne oprette en profil. Det kunne være en lokal virksomhed, et medlem af ungdommens røde kors, en tidligere elev, der nu læser kemi på uni m.fl. …?

      Vi Lotte

  5. Pingback: Når DR ikke vil åbne debatten, må vi jo gøre det selv | Fra hoved til pen

  6. Pingback: Hvis du vil lære noget i dag … |

  7. Pingback: …og så alligevel ikke… | Fra hoved til pen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s