Jeg er her stadig

Selv om jeg stadig er lockoutet og stadig skriver alt om det på BLockOut, så er jeg også stadig her i mit personlige felt. Jeg får bare ikke rigtig skrevet om det.

Det er som om, at når det andet fylder så meget, så bliver det personlige endnu mere personligt og trangen til at holde kortene helt tæt inde på kroppen øges. Men lad os bare sige, at de sidste tre uger har været en rutchebanetur med alt hvad det indebærer af op- og nedture, gys og kilden i maven, kvalme og rundtossethed og ikke mindst uvished. I dag er en stille dag. Jeg forsøger at holde vognen i ro i min sofa. Skriver lidt. Strikker lidt og om lidt går jeg ud og syer lidt på overlockeren.

Jeg er træt ovenpå weekenden, hvor jeg var alene med begge børnene. Vi har hygget os og haft det skønt. Her er de i aftes. Nyvaskede med ipad-underholdning og JustEat-pizzaer. Bad eller mad? Det blev bad den aften.

Man er bare altid lidt mast, når man pludselig står alene med hele mandsopdækningen af især hende den lille opkomling. Hun kan virkelig give sine forældre kamp til stregen med spontane flugtplaner, kaosteorier og psykologisk krigsførsel. Hun er i en kategori hendes storebror aldrig har turde overveje at træde ind i, og det er på en gang forfriskende dejligt og total angstprovokerende at opleve som forælder. Men hold nu op, hvor er hun festlig at være sammen med!

Skrupsakken er faldet godt til i sin nye SFO. Han melder sig selv til ture ud af huset, får nye venner og udvikler sig i det hele taget hurtigere, end jeg kan nå at skrive om for tiden. Det var ligesom nemmere dengang, det drejede sig om at begynde at gå, eller kravle, eller snakke. Håndgribelige konkrete udviklingsmarkeringer. Nu taler vi om flagrende kompetencer som selvstændighedshandlinger, grænsemarkeringer og social bevidsthed. Noget sværere lige at skrive om på en blog. Men lad mig bare konkludere, at jeg synes han klarer det der SFO-shit til UG! Og at hans behov for tryghed og hjemmehygge som følge deraf, bliver honoreret 100%. Vi fylder tanken op herhjemme og håber der er nok brændstof på til hele dagen i SFO. Her graver de et hul. Bare fordi huller åbenbart er det nye sort i SFO’en.

Jeg er stoppet på syskolen. Pengene skal strække lidt længere i disse lockoutdage og så må man vælge til og fra. Jeg valgte min sytid fra. Jeg har også efterhånden lært så meget af Line, at jeg godt kan holde interessen ved lige herhjemme lidt og måske en dag vender jeg tilbage til kælderen på Vesterbro. Den sidste gang i torsdags endte i de her to tunikaer til Ananassen:

Jeg overvejer, hvordan jeg kan få lavet en lignende i størrelse AB. Det må kunne fixes. Nogen der kender et godt raglanmønster til en voksentunika?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s