Nye tider

Ok, jeg skal i gang igen. Jeg bliver et surere menneske af ikke at blogge. Al dampen ligger bare og buldrer under låget på mig i stedet for at blive lukket ud lidt efter lidt af min virtuelle ventil her. Så nu skal der et indlæg på bordet dagligt til jeg har fundet skrivekløen frem igen. Og hvilken bedre tid at blogge fra end ferietid?

Vi er startet på ferien. Nyder solen og haven og hinanden for fulde gardiner. Vi skal til Italien i år med hele min familie. Mine brødre, deres familier og min mor og hendes mand. Det bliver skønt. Jeg elsker at have en familie, jeg gider at holde ferie med. Og ikke mindst, en familie min mand gider at holde ferie med.

Men altså, den store nyhed, som skete lige inden ferien startede, den gør jo, at denne ferie faktisk gerne må gå lidt hurtigere, end jeg normalt ønsker for en ferie.

Jeg har fået nyt job! Tadaaaaa…..

Jeg skal stadig undervise på naboskolen, men på meget nedsat tid. For fra den 1. august skal jeg også være pædagogisk redaktør på Danskfaget.dk.


Kender du den? Måske dine børn gør. Det er Clios fagportal for danskfaget. Clio er et 100% digitalt forlag, der laver fagportaler til grundskolens mange fagområder. Og lige om lidt skal jeg være med til at udvikle på den danskfaglige del af dette. Behøver jeg at sige, at JEG GLÆDER MIG?

Det bliver SÅ fedt! Endelig får jeg lov til at prøve kræfter med de digitale undervisningsmidler på et mere professionelt plan. Det bliver skide skægt, vildt lærerigt og en lille smule angstprovokerende i starten. For det er det private erhvervsliv, jeg skal ind og bide skeer med. Og det er professionelle folk, der ved, hvad de taler om. Og de kan deres shit! Men.Hold.Nu.Op. Hvor er jeg klar på det. Jeg er sikker på, at det er det helt rigtige for både dem og mig.

I det hele taget glæder jeg mig bare til mit nye arbejdsliv. To dage på Clio, tre dage på skolen i Syvendeklassen, hvor jeg igen skal være klasse- og dansklærer. To roller jeg har savnet inderligt i dette skoleår. Og så har jeg fået den skønneste makker til læsevejlederjobbet på skolen. En tidligere kollega vender tilbage og jeg glæder mig vildt meget til at få et samarbejde i gang med netop hende.

Og det er jo egentlig den bedste slags ferier, man kan have, ikke? Dem, hvor man ikke frygter at skulle i gang igen efterfølgende. Jeg kan mærke, at det giver mig en fantastisk indre ro denne gang. Til bare at være og slappe af og nyde den ekstra tid med mine børn.

Det var et hårdt sidste skoleår. Ikke mindst på grund af lockouten, som ramte mig på en markant anden måde, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Jeg troede virkelig ikke, at det ville røre mig så meget at blive nægtet adgang til mit arbejde og at blive konfronteret med mit arbejdsliv i det offentlige rum. Det handlede for mig overhovedet ikke om de forandringer det varslede og senere medførte, men derimod om den virkelighed det udfoldede. Men det er et andet indlæg, som lige skal simre lidt mere, inden det er klar til at blive dampet helt ud.

4 thoughts on “Nye tider

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s