Cirkus Summarum 2013

Vi gentog successen i år, og købte billetter til Cirkus Summarum sammen med min bror og hans familie. Det var Skrupsakkens aften uden lillesøster, som blev passet herhjemme af farmor og farfar.

Der sker altså et eller andet mærkeligt med mig, når alle artisterne kommer ind i manegen til åbningsnummeret. Nu er jeg jo sådan en, der næsten altid græder lidt ved live-optrædener af enhver art. Simpelthen fordi, jeg bliver så rørt over, at nogen optræder med deres kunnen lige for næsen af mig, og jeg er så heldig at være vidne til den deling. Jeg er på den måde en meget nem tilskuer at tilfredsstille.

Men altså, man sidder der i manegen. Rundt omkring snurrer de lysende propeller fra små fedtede børnehænder. Om kamp med dem lyser spændingen i børnenes øjne og de mange projektører i cirkusteltets loft.

Og så kommer Rasmus Bjerg ind, som vores allesammens cirkusdirektør og efter ham kommer den ene kendte figur efter den anden. Og så er det, det sker. Klumpen i halsen snørrer sig sammen, tårekanalerne i øjnene fyldes, den fedtede barnehånd i min føles pludselig varmere og blødere end nogen sinde før og så gør jeg det, jeg IKKE må gøre, men gør: Kigger på ham den lille. Og på artisterne. Og på ham. Og så løber det over med følelser. Og ned triller tårerne på mine kinder, mens jeg krampagtigt forsøger at smile stort og klappe, for nøj, hvor har vi det skægt. Og det har jeg. Men jeg bliver bare så pokkers rørt.

For de figurer i manegen betyder så meget for min lille dreng. De er ikke dumme intetsigende actionfigurer, nej de er levende figurer, der giver ham fornemmelsen af eventyr, fortællinger og udfordrende lege. Og han er starstruck beyond. Og overvældet over, at de allesammen er kommet. Det er så freakin’ vildt, siger jeg dig. Hvis du ikke har børn, så er det grund nok alene til at få det. Den følelse lige der.

Og så selvfølgelig chancen for at få lov til at se Kvartet de Rumpet år efter år.

Altså, nu vil jeg så afsløre noget, som jeg vist kun har fortalt ganske få. Men jeg græd som pisket, den dag Jørgen Clevin døde. Og Poul Reichardt. De var mine Ramasjangfigurer og bare tanken om, at jeg kunne have set dem live i et cirkusshow, mand! Kan du se det for dig? Nå ikke, nej det er nok også lige kreativt nok tænkt. Men tanken, ikke. Du er med, ikke?

Nåhmen…

5 thoughts on “Cirkus Summarum 2013

  1. Yep – jeg er med!! Tak Ann-Birthe! Nu glæder jeg endnu mere til det bliver min tur til at se Cirkus Summarum i næste uge🙂 Og hvis jeg kigger rigtig godt efter, er jeg sikker på jeg får øje på Jørgen Clevin! I hvert fald vil jeg huske kleenex!

    • Ja, glæd dig endelig. Det er et skønt show! Jørgen Clevin er i os alle på en eller anden måde, ikke? Nu hedder han bare Shane og har mere skrald at lege med🙂

  2. Det kunne have været mine følelser du beskrev der.:-) Tak for dejlig læsning her på bloggen.:-)

  3. I know!! Jeg lavede også det der med at kigge på ungerne, så i manegen og igen…og igen. Og sad og tænkte på, hvis jeg havde været 5 år og havde mødt Bamse og Aske, Anna og Lotte osv. Det havde været for viiiildt🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s