Om 37-årige barnlige behov

For lidt over en måned siden ringede jeg til min mor, som bor i Nordjylland:

Mig: “Hej mor”

Mor: “Hejsa, hvad så?”

Mig: “Jeg har simpelthen sådan et barnligt behov for at vise dig min have. For at du skal komme og rose mig og sige, at den er pæn, og at jeg er god til at få ting til at gro. Kender du det?

Mor: “Om jeg gør. Hvornår skal vi komme?”

Og de kom, hende og min papfar, dagen efter sommerferien var startet. Og de blev i fem dage, hvor de ikke bare så og roste min have, men også malede alt vores træværk og legede med vores unger og hyggede med os.

Nogen gange gør det godt at turde vise sin mor, at man stadig har brug for hendes anerkendelse og ros, selv om man er 37 år gammel. Og min have lige nu er min stolthed. Jeg elsker den have. Og alle blomsterne. Min svigermors stauder. Og min mors klokkeblomster. De er der begge to rundt omkring i hele haven. Små kvindelige moderlige spor, der blomstrer og minder mig om, at voksne også kan være usikre og få lyst til at vise deres mødre, hvor dygtige de er engang i mellem.

2 thoughts on “Om 37-årige barnlige behov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s