Min lille verdensmand

Det er fredag i morgen. Og det blev så den uge, hvor min femårige søn brød endnu et af sine forsigtighedslag og selv cyklede hjem fra skole på eget initiativ. Normalt er det os, der skal puffe ham forsigtig ud i den slags udfordringer, og lige netop dét at køre hjem selv, lå endnu langt ude i fremtiden i min optik. Jeg arbejder jo på den samme skole, så det er kun naturligt, at vi følges frem og tilbage. Men i tirsdags var jeg hjemme syg, og den chance greb han.

Skrupsakken er den dreng, når han kommer til en ny legeplads, et nyt vandland, en ny udfordring, der stiller sig op, lidt på afstand, og skeptisk ser det hele an. Laver en indre overlevelsesstatistik, holder tal på de andre vovehalses skadeprocent og de mulige risikofaktorer der kan være forbundet med udfordringen. Når han kan konkludere, at alle overlever, kun få bliver skadet og risikofaktoren ved at hoppe ud i det er relativt lille, så hopper han som regel med.

I tirsdags var han den første i hans klasse (han er vist også den der bor tættest på skolen), der tog turen hjem på egen hånd. Det er sejt gået. Jeg er vildt stolt af ham. Mest fordi han selv fik idéen, tog initiativet og bare gjorde det.

I løbet af dagen fik jeg kolde fødder og spurgte ud på Facebook, om hvorvidt det var for tidligt, at lade sit barn køre hjem fra skole alene. Jeg var kommet i tvivl, da en af pædagogerne havde udtrykt undring og forargelse over, at han skulle det allerede. Tydeligvis tolkede han det som om, at det var noget vi pressede ham ud i alt for tidligt. Svarene var mange på mit spørgsmål. De fleste var enige om, at så længe han selv havde taget initiativ, så var det bare om at gribe muligheden og give ham det ansvar, han tydeligvis var parat til at få. Jeg var enig. Og bekræftet i, at det trods alt nok alligevel var ok, at han fik lov.

Og de 500 meter havde skabt en verdensmand af rang. En verdensmand, der “…havde fulgtes med Adriana nede fra nr. 15 på vejen.” “Hun går i 1. klasse mor, hvis du ikke kender hende.” Og han “…bare havde fiflet lidt med låsen på sin cykel“, da han ikke kunne få den op. Adriana fra nr. 15??? Fiflet???? Hvor kom den lille Onkel Morfar lige fra? Jeg måtte gå på toilettet og grine ud, da han var færdig med at tale om sin hjemrejse som en lille gammel nordjysk fisker, der lige havde fiflet lidt med kutteren efter en strid tur på de syv have.

2 thoughts on “Min lille verdensmand

  1. Endnu et blogindlæg som er nær ved at få tårerne til at strømme. Måske er det fordi, jeg selv har en knægt på 5, som lige har fået en ny cykel – og som drøner fra mig. Altså på den forsigtige måde. Hvor han hver lørdag tør køre lidt længere foran bumletoget, end han gjorde sidste lørdag. Bumletoget består af mig og så hans lillesøster på løbecykel.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s