Vi er klar til ferie. Bring it on!

En af mine yndlingsferier er efterårsferien. Den kommer altid som et længe ventet break på en lang periode, hvor der som regel altid har været fart på. I år har været ekstra vild, synes jeg. Vi er tyvstartet lidt her i weekenden, hvor alle vores aftaler blev aflyst på grund af Annanassens mavevirus. Skar et par græskar ud. Hyggede på legepladsen. Slappede totalt af.

Med nyt job og nu jongleren af to jobs, der både supplerer hinanden og modspiller hinanden, har jeg fået min sag for. Men det går faktisk godt med den del. Det ene job fylder mig op, der hvor det andet dræner mig. Og det er forbavsende, hvor nemt det er for mig, at skifte mellem de to i min tankegang. Indholdsmæssigt supplerer de jo hinanden, de handler begge om danskfaget og det at skabe god undervisning med blandt andet digitale hjælpemidler. Modsætningen opstår i måden at arbejde på. I det ene job render jeg rundt og skal forholde mig til (hvad der nogen gange føles som) tusinder af menneskers holdninger, tanker og relationer, mens jeg samtidig husker mit fag. I det andet sidder jeg stille ved mit skrivebord og min computer og fokuserer på faget og dets indhold. Når jeg snakker med mine kolleger der, er det om faglighed, teknologi og kommunikation, og jeg suger al den nye viden og inspiration ud af dét, som jeg kan.

Skrupsakken er også drænet. Klar til pause. Han har været uheldig med sin skolestart, da hans faste lærer havde sagt op inden ferien og derfor stoppede den 1. september efter lige at have startet den nye 0. klasse op. Så fik de en vikar, som desværre også fik nyt job og derfor stoppede den 1. oktober. Nu har har så en ny vikar, som skal være ved klassen indtil deres nye faste lærer starter den 28. oktober. Hun kunne ikke starte før, derfor den lange vikarperiode. Men det er fire forskellige voksne i en nystartet børnehaveklasse. Det er ikke optimalt. Og det har fyldt en del ved mig, det må jeg indrømme. Jeg ved jo, hvad mange lærerskift kan gøre ved en klasse. Og det behøver slet ikke at ende der, med denne klasse. De har en rigtig god klasse, heldigvis. Så vi holder humøret højt for hans skyld. Forsøger at vise ham, at der er styr på det og at lige om lidt, så får de den faste lærer, de skal have resten af året. Men han er ikke god i sådan noget usikkert noget. Han bliver selv utryg. Han taler sjældent godt om skolen mere. Har ondt i maven om morgenen og synes skole er hårdt og kedeligt, og “der er så meget man skal huske hele tiden“, siger han. Og det er jo rigtigt. Det er nyt det hele og det har intet med hans lærersituation at gøre. Og så alligevel. For hvis nu det hele var en genkendelig ramme, hvor han vidste, hvad der ville ske hver dag, så skulle han måske ikke huske så meget hele tiden. Og føle at det hele var så forvirrende.

Jeg bliver ked af det, når han siger sådan. For han har glædet sig til det skole. Og han var vildt glad for det i starten. Stortrivedes med at skulle lære noget og have lektier og sådan. Og nu vil han bare helst være hjemme, hvor der er ro og fred. Det er ikke gode tegn efter kun tre måneder. Og det er heller ikke, hvad jeg hører fra hans andre kammerater. Og jeg ved ikke, om jeg skal være alarmeret eller om jeg overreagerer. Om det er på grund af hans lærersituation eller om det simpelthen er helt naturligt efter den første periode i skolen. Jeg tænker bare, at det godt måtte tage lidt mere end tre måneder at suge skoleglæden ud af mit barn. Jeg husker det indlæg, jeg skrev på hans første skoledag om 7 år. Jeg havde ikke på det tidspunkt tænkt, at jeg ville skrive dette indlæg allerede tre måneder senere. Hvad tænker I? Jeg kunne godt bruge lidt sparring på denne her, inden jeg går helt i selvsving.

Så ja tak, ferie til os, tak! Og gerne lidt tjept! Fem hverdage tilbage.

4 thoughts on “Vi er klar til ferie. Bring it on!

  1. Jeg synes du skal mærke rigtig godt efter helt nede i maven. Sådan rigtig mærke.
    Vores store dreng startede også med at glæden langsomt og glidende blev drænet. Og vi var alt for længe om at reagere. At han så også sloges med nogle andre ting, gjorde det ekstra svært for ham specifikt. Problemet er nogle gange at overgangen sker så glidende, at man først reagerer, når det er blevet rigtigt svært. For man kigger hele tiden hen efter næste hjørne, “det bliver sikkert bedre efter ferien, han trænger til weekend, efter påske”. Jeg bebrejder mig selv den dag i dag, at jeg ikke lyttede mere til mig selv og mit barn. Og at jeg ikke hurtigere reagerede ifht. at snakke med skolen. Måske var det ikke gået så galt, hvis jeg havde lyttet til min egen mavefornemmelse. Den er som regel til at stole på. Så jeg synes, at du mærke efter den næste måneds tid eller halvanden. Og hvis det ikke er blevet bedre, så skal du snakke med læreren/pædagogen.

    Knus

  2. Ingen tvivl om, at det er en træls start for ham – og alle de andre børn i klassen. Og det tror jeg helt sikkert, han reagerer på. Og det kan man vel ikke fortænke ham i. Når det så er sagt, må I opmuntre ham igennem tiden til den faste lærer kommer og det hele forhåbentligt vender. Jeg tror på, at en fastansat lærer med mål for klassen og daglige rutiner hurtigt får ham på glædeskurs igen. Hvis ikke det er sket til jul – må I have en snak med skolen. Måske kommer den helt af sig selv sidst på efteråret til samtaler? ( I mellemtiden kunne man jo godt pointere over for ledelsen, hvor usmart det arrangement er og hvad det gør ved de små pus. Lederen kunne vel givet den opstartstjans til en, der var sikker i de måneder. Evt. bibliotekaren! Man skal tage en skolestart alvorligt)

    Og lige en sidebemærkning: jeg sidder også i sådan et dobbeltjob og har fuldstændig samme oplevelse af det som dig 🙂

    Held og lykke med sønnike

  3. Jeg ved ikke, hvor meget du allerede har gravet i det. Mit råd lyder, at du skal gå i gang med at grave. Og du skal grave dybt.
    Det er en god idé at tjekke sin egen mavefornemmelse. Men det er sønnike, der oplever noget i skolen, som han ikke kan lide. Tag en dyb indånding og tal med ham om det én gang til. Og én gang til. Du ved en masse om, hvad der kan foregå i et klasseværelse og i en skolegård. Brug den viden, når du taler med ham. Når du spørger ind til det, han fortæller dig om.
    Ved du, hvorfor den nyansatte sagde op? Grav. Det er vigtig viden. For nok kommer der en ny børnehaveklassseleder den 28. oktober, men hvis der er noget galt, som vil gøre hendes start vanskelig, så er det nu, der skal lægges en plan for, hvordan ledelse, kollegaer og forældre hjælper hende godt i gang.
    Jeg synes ikke, du skal vente med at få et møde i stand med skolen. Bed allerede nu om et møde med afdelingslederen. Tag din mand med til mødet. Vær konstruktiv og fremadrettet, åh, jeg hader det ord, jeg er blevet hjernevasket. Forvent ærlighed og ansvarlighed.
    Overvej at give sønnike en ekstra lang efterårsferie, så han først starter i skole igen den 28. oktober.
    Gå målrettet efter problemerne og vent tre til fire måneder med at overveje et skoleskift.
    Det var det! Brug mit råd eller lad være.
    Stort knus

  4. Pingback: Første skoledag…igen | Fra hoved til pen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s