#GakMedGarn

Der sker noget på denne tid af året. Det er altid der, jeg får lidt sving i mit garnlager igen. Kulden, tæpperne og sofahyggen indbyder ligesom til det.

Det har været et crazy efterår med en del kurser i Jylland, et par læsekonferencer og sådan generelt bare meget arbejde. Så når jeg har haft fri, er jeg enten faldet død om på sofaen eller været 120% belejret med morsyge børn, der skulle overdoseres på moderlighed, inden jeg slap dem igen.

Men nu er juleroen endelig ved at falde over os, og jeg er kommet i gang med at strikke igen. Altid et godt tegn på, at jeg enten er vågen eller ikke har et barn i armene. Egentlig var jeg i gang med en cardigan til Ananassen fra Lene Holme Samsøes bog, den med bomberne. Men farveskiftet deri harmonerede ikke med den garntype, jeg havde valgt. Den merinould fra Lana Grossa, som jeg ellers elsker, var for elastisk og fik bomberne til at trække sig for meget sammen. Det blev bare ikke pænt, så jeg endte med at trævle hele skulderpartiet op igen, da jeg så Christinas nye trøje på Instagram. Hun er lige blevet færdig med Cilletrøjen fra Suveræn Strik, også af Lene Holme Samsøe. Den bog har jeg længe ønsket mig, og da hun kunne fortælle, at den var på spot i Netto for 89kr. i denne uge, skyndte jeg mig at købe den. Og nu er jeg fuldstændig hooked på at lave den flotte spiral færdig, så jeg endelig kan prøve at få en trøje til mig selv ud af alt mit arbejde.

Samtidig har jeg lige fået et eksemplar med hjem af en ny bog fra min dejlige kollega inde på forlaget, Maja Hansen. Det er hende med de hæklede dyr og bloggen Håndarbejdsom. Jeg elsker Majas bøger, da de er så enkle at følge for en forholdsvis uerfaren garngakker som jeg. Hun har lige forfattet en ny bog med Hæklet Julepynt og nu ligger den jo også og trækker. For det lille betuttede rensdyr og Jomfru Maria med stritører og Jesusbarn er da ikke til at undvære på juletræets grene.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s