Den der 7. juni, den er særlig for os

Hvert år, denne aften, sidder jeg og prøver at formulere, hvorfor jeg har fået en klump i halsen og tårer i øjnene, hver gang jeg har set på mine børn i løbet af dagen.

Hvert år, denne aften, sidder jeg og tænker på dagen i morgen, som for altid vil være dén dag.

Dén dag, hvor hun måtte give op. Den lille Isabella. Den dag, hvor hendes forældre, som allerede troede, de havde oplevet det værste en forælder kunne opleve, nemlig at kæmpe om liv og død på cancerafdelingen i et opslidende og ulideligt år, måtte sande, at der fandtes det, der var værre: At tabe den kamp.

Det er SÅ svært at finde ord, der er nok. Og alligevel VIL jeg finde lidt ord. For hun fortjener at blive nævnt. Igen og igen. Husket. Og være den evige påmindelse, hun er, på at livet er det mest værdifulde vi har, næstefter hinanden.

Det er nogens hverdag at leve hver dag uden sit barn. Det er ikke min. Men jeg tvinger mig selv til i det mindste at prøve at føle deres tab, så jeg kan forstå bare en lille brøkdel af deres smerte. Mest af alt, fordi hun også er savnet af os. Hun er en del af vores egen seksårige dreng og knap treårige pige. Den alder hun ville være nu og den alder hun var, da vi så hende sidst. Hvor ville jeg gerne have haft hende med i sommerhus i sidste uge, da vi nød Ebeltoft med hendes forældre og søskende.

Hvert år, denne aften, tænder vi lys i vores hjem. For i morgen slukkedes hendes. For tre år siden i år.

3 thoughts on “Den der 7. juni, den er særlig for os

  1. Uhh AB der fik du mig til at græde for vores alles smukke Isabella. Hvor er det en ubeskrivelig smertefuld dag det bliver for dem i morgen. Tænkt at leve med den smerte dag ud og dag ind. Håber at det med tiden bliver lidt mindre smertefuld…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s