Pinseskriblerier

Så skøn en pinse, det har været! Vi startede med at holde fri om fredagen, hvor vi bare slappede af herhjemme.

Lørdag havde Skrupsakken en legegruppedag med to af sine venner fra klassen. I den anledning havde vi inviteret drengenes forældre til at grille med om aftenen, når de hentede. Vi er efterhånden ved at være en naturlig del af den “nye” klasse og det er rigtig rart, at vi også efterhånden kender en del af forældrene nu.

Vi havde en virkelig hyggelig aften på terrassen med god mad, sammenskudsglæder og god vin og rom. Og imens kunne ungerne lege videre. Det er tydeligt, at for Skrupsakken betyder det virkelig meget, at han kan se, at vi kender forældrene og kan lide dem. For ham er det trygt og godt og giver ham mere ro til også selv at gå lidt mere til de andre forældre. Han er stadig virkelig glad for sin nye klasse og ikke mindst skolen. Det samme er vi. Der går faktisk ikke mange dage, hvor en af os ikke lige siger et eller andet om, hvor rigtigt det var at flytte ham.

Søndag var vi ved min bror og hans familie. De sidste mange gange vi har set hinanden har været i større sammenhænge som ved fødslen af deres lille nye Sarah eller ved vores nevøs fødselsdag. Og når vi er så mange mennesker samlet, får man ikke altid lige snakket med alle. Derfor var det så rart at have i en dag som i søndags. Hvor der er ro på. Vi kan snakke med hinanden. Ungerne kan lege. Og vi kan nyde det lille nye familiemedlem i ro og mag. Lidt sjovt at tænke på, at alle disse tre piger har jeg været tæt på fra første øjeblik:

Den største er mit gudbarn. Da hun blev født sad jeg på fødegangen og ventede med en bog. Min bror og svigerinde havde sagt god for det. Det var SÅ stort at få sådan et lille nyt menneske ind i sin familie. Den næste, ja hun er jo min egen Ananas, så det siger sig selv. Og den sidste kom til verden, mens jeg passede hendes søskende og ventede spændt sammen med dem derhjemme. Jeg er meget stolt over at have dem alle tre i mit liv på den måde. Det er meget priviligeret at få lov til det som søster og svigerinde.

Mandag formiddag gik med et panikprojekt. Indrømmet: not my finest moment. Jeg havde købt en lyserød seng på DBA til Ananassen, som gerne ville ud af tremmesengen. Men den var lidt for lyserød. Og da vi havde fået skilt den anden ad, måtte vi jo have den nye klar inden hun skulle sove mandag aften. Så male male male…..og andet lag…male male male….

3. lag….male male male….oooooooog færdig! Det er typisk mig lige at hive sådan et lille hyggeprojekt ind fra højre. Min mand er et meget tålmodigt menneske på den front.

Solen hjalp rigtig godt med at lyntørre sengen og gjorde det muligt for os at nå omkring mine svigerforældre om eftermiddagen og nyde de sidste helligdagstimer med dem i deres dejlige have. Og det var en meget stolt Ananas, der til sidst blev puttet i sin nye seng. Og hun kom kun op fem gange og var kun halvanden time om at falde i søvn, så det gik jo rigtig godt med at skifte seng…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s