Tanker fra en (tidligere) lærer

Det er morgen. Vi har stadig ferie og vi har lige lyttet til denne her ved morgenbordet. Min mand spørger mig, om jeg egentlig ser mig selv som lærer eller som redaktør nu. Det er et halvt år siden, jeg sagde farvel til lærerfaget og gik 100% ind i min redaktørstilling. Og jeg må sige, at jeg endnu ikke helt har vænnet mig til at sige “redaktør”, når nogen spørger. Jeg føler stadig, at det er en anden person, jeg taler om. For jeg er jo lærer.

Før sommerferien startede, var jeg ret spændt på, hvordan jeg ville forholde mig til ikke at skulle gå på ferie, når min søn gjorde det fra skolen. Den lange sommerferie er jo en af myterne i lærerfaget. Og jeg forstår den faktisk godt. Når selv min far, som gud hjælpe mig har støttet os lærere og har lagt mange ører til mine frustrationer om synet på lærerene, joker inden ferien om, at jeg nu skulle holde almindelig ferie, som alle andre, så er det nok fordi vi aldrig helt får andre til at forstå det. Og det er også ok. Så.

Men det jeg måske kan få nogen til at forstå er, at jeg ikke savnede den “lange” ferie i år. Jeg har holdt to uger sammenhængende og en uge splittet op på forskellige fridage for at kunne imødekomme mine børns behov for lang ferie.

Jeg savnede ikke at kaste mig udmattet over målstregen til ferie. Jeg savnede ikke at skulle forsvare mig selv overfor andre, fordi jeg kunne holde fem uger sammenhængende ferie med mine børn. Jeg savnede ikke at tænke på, hvordan mine elever, dem af dem, der har det svært, nu skulle få de næste fem uger til at hænge sammen. At bekymre mig om andet end min egen familie. Egoistisk måske, men enormt befriende, kan jeg så afsløre. Chok, selv for mig selv, jeg savnede ikke lærernes lange sommerferie! Jeg savnede ikke at være lærer, selv der.

Men så her til morgen. Da sangen spiller. Og min mand og jeg aftaler logistikken for vores søns første skoledag i 1. klasse. Dér slår det mig. Dér savner jeg det. At starte en klasse op efter ferien. At møde eleverne igen efter fem ugers adskillelse. At se, at de er ok, især de elever, man har bekymret sig om. At gå i nørd med faglige emner og temaer igen sammen med dem. At skabe sjov og læring i fællesskab med andre. At pakke bøger ind! (I know! Jeg kommer nok til at hade den del som mor, men jeg elsker virkelig at pakke bøger pænt ind og sætte navnemærker på). At starte en ny kalender. At starte en ny notesbog, måske endda om nye børn.

Så news flash: Det første en lærer, der har kysset faget farvel, savner ved sit fag, er IKKE den lange ferie, men skolestarten derefter. Alligevel noget, ikke?

(…og jeg ved godt, at hvis man er i lærerfaget stadig, så er det måske ikke den samme følelse, man starter med i år, da de mange nye forandringer kan være temmelig angstprovokerende for mange.)

4 thoughts on “Tanker fra en (tidligere) lærer

  1. Tak for dit indlæg, Ann-Birthe, stof til eftertanke, blev helt rørt.
    Jeg er nu mest bekymret for mine egne børn og mine elever…

    • Forståeligt nok Rikke. Det er også en uvis tid, med mange ubekendte faktorer i spil. Jeg tror det bliver et hårdt år for alle i skoleverden, dette næste skoleår. For lærere, ledere, forældre og ikke mindst, elever. Men mon ikke det så lysner? Og der opstår gode ting i det nye? Og at de steder, hvor der skal laves mindre ændringer, justeringer eller på anden måde skæres til bliver tydeligere? Jeg håber det. Jeg tror på, at det faktisk er en god reform med gode intentioner bag. Der er helt sikkert nogle ting deri, som jeg hellere ville være foruden, men jeg tror ikke vi kan få en reform eller en skole, som passer til alle. Det er simpelthen en umulig opgave vi stiller os selv der. Også selv om det er ellers er folkeskolens lod. Måske er det bare ikke muligt. Og mon ikke kommunerne så også indser, at det kan betale sig at lave gode lokalaftaler, der både hjælper lederne med at rekruttere gode folk og støbe gode arbejdsforhold?

      Bemærk, at jeg (næsten) intet nævner om arbejdstidsaftale, politisk retorik og smædekampagner og kommunesammenlægninger. Det er tre helt andre indlæg. Desværre er de kommet til at hænge sammen med reformen. Det gør mig trist.

      • Helt enig med dig, Der er meget godt i reformen, men jeg ville bare sådan ønske, at man havde grebet det anderledes an, og at vi havde mulighed for at implementere delene løbende. Så var der tid til at få diskuteret og lave gode løsninger, samt få ejerskab til de forskellige dele.
        På min arbejdsplads har vi lavet gode løsninger, især i forhold til hele strukturen, som for mig at se bliver det grundlæggende.
        Jeg har da længe haft et ønske om mere sammenhængende og fleksible skemaer, og det bliver rigtig spændende at afprøve denne nye struktur.
        Desværre har man på mine egne børns skole lavet helt kaotiske skemaer, som egentlig er det samme som før bare mere af det. Det er så frusterende. Daniel skal i 1. Klasse, hans skema er et vivar af skift mellem voksne og fag – det er sgu ikke i orden! Men hvad skal man gøre?
        Når det så er sagt, så har jeg det helt ligesom, du skriver – glæder mig til at komme i gang med en flok unger og nye forløb (kun lidt bekymret for, at intet på plads endnu, og for at jeg til næste år nærmest ingen forberedelsestid får til en 9. Klasse).
        God jobstart til dig:-)

  2. Åh, hørt! Jeg er også startet i nyt og spændende job, som jeg er vildt glad for – men dét der… det hiver og slider også i mig. At gøre klasselokalet klar til en flok glade sommerunger. At byde dem tilbage. At lave nye projekter, give flere krammere, skabe mere læring. Ungerne og undervisningen, skolestart – jeg savner det🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s