Sådan strikkes hverdagen sammen

For tre måneder og lidt siden blev vores familie en lille person større. Og det er faktisk først nu, at vi er ved at have en nogenlunde normal hverdag strikket sammen. Sådan en slags hverdag, hvor man kan regne med lurene, hvor nattesøvnen er nogenlunde intakt og hvor der er plads til alle – store som små. Lad os starte med at jinxe det hele ved at skrive det ud, at Siri er god til at sove. There I said it! Nu ved vi alle, at hun vågner i barnevognen om 3-2-1 sekund og skriger og herfra er alle nætter og lure fucked up.

Nej …

Ok, jeg lister mig til at skrive videre. Hun sover stadig. Måske er det fordi hun er treeren? Hun er let, mild og medgørlig. Finder sig generelt i meget, men har jo egentlig heller ikke noget at klage over. Hun får mad, når hun vil og underholdningsbarometeret står noget højere for hende, end det gjorde for hendes storebror. Og så er hun simpelthen også bare top freakin’ cute, hvilket helt sikkert også arbejder til hendes fordel.

12519218_509999199166621_1831548283_n

Vi har heller ikke oplevet den store jalousi fra de to store?! Jamen, igen ved jeg godt, at nu kommer den. Jinx, jinx. De er vilde med hende. De kæmper faktisk lidt indbyrdes om hendes gunst og forstår ikke helt endnu, at hun bare knuselsker dem begge.

12543159_1566452506973930_1225656409_n

Og mig og barsel? Vi er også blevet helt gode venner. Indrømmet, så var jeg ikke helt i mit sweet spot med det i starten. Eller det vil sige, at jeg nød den ekstra tid sammen med ungerne. Og at kunne være den mor, man synes man er bedst. Den der er nærværende og legesyg. Den der kan hente tidligt og den der kan give sine børn mulighed for at kede sig nok, til at de finder på noget at lave selv. Den ro, der skal til før man keder sig er fantastisk. Men jeg savner også min faglighed og mine kolleger. Jeg savner det gas og gøgl vi har på arbejdet, de grin og den humor. Og jeg savner at blive udfordret på mine faglige og professionelle kompetencer. Jeg var nok lidt kønsfornærmet i starten af min barsel. Fordi jeg igen var dén, der skulle stå af toget og hive et år ud af min hverdag, som jeg kendte den.

Nu, tre måneder senere, begynder min hjerne at forstå det, som mit hjerte har vidst lidt længere. At den ikke er stået af toget. Og at den tid jeg bruger herhjemme lige nu aldrig kommer igen. Tid til at kede mig. Hvis det er vigtigt for mine børn, må det jo også være vigtigt for mig. Og jeg får strikket. Senest en trøje til mig selv.

12383303_459597620904964_44477876_n

Desuden er jeg ved at opdatere mig i forhold til alle de serier, som jeg som den eneste i mit netværk aldrig har fået set på Netflix. Jeg er ikke særlig kræsen. Jeg ser (næsten) dem alle – en efter en. Nu vil jeg være med i netflixserieklubben. Serier er det nye sort. Og når jeg er færdig og up to date på dem er de so last year. Men det ok. Har indtil videre set hele Glee, hele New Girl, hele OITNB, gav up i Gossip Girl (så lidt kræsen er jeg alligevel) og er nu godt igang med Orange County. Tager ind mellem lidt Modern Family og lidt House of Cards. Det hele går godt sammen med strik og kaffe. Sådan strikkes den barsel sammen.

2 thoughts on “Sådan strikkes hverdagen sammen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s