Bloggens form og indhold

Jeg har haft rigtig svært ved at komme igang med at blogge jævnligt igen. Efter flere gange at have taget bolden op og kastet den ud i rummet, for derefter at gå skrivekold, har jeg tænkt meget over, hvad der skulle ske med bloggen. Skulle jeg lukke den helt? Gemme og printe den? Starte forfra?

Jeg har blogget i mange år efterhånden. Det første indlæg på denne blog er skrevet i 2006. Der er 1485 blogindlæg i arkivet. 2013 var det år, jeg havde flest besøgende. over 40.000 rundede bloggen i det forår. Det var lockoutåret. Det var det år, hvor selveste Margrethe Vestager skrev en kommentar på et af indlæggene. Det er svært at komme tilbage og skrive om børn, nybagte boller eller barselsblues efter det. Omvendt, så er sådan en blog jo et billede på, hvor man er på et givent tidspunkt i sit liv. I 2013 var jeg på en af de vildeste og mest overraskende følelsesmæssige rutchebaneture i mit liv. Aldrig havde jeg troet, at en faglig kamp kunne presse så meget gejst, ild og engagement ud af mig og ramme mig så hårdt. Det skrev jeg mig ud af. Og væk fra. Og sidder nu et helt andet sted. I en helt anden stilling, et nyt perspektiv og med flere børn. Gejsten, ilden og engagementet er tilbage gange hundrede. Men den politiske kamp er skiftet ud med en fordybelse og udvikling og det er svært at skrive om på denne platform.

Når jeg smider den professionelle kappe og hopper i det bløde hjemmetøj, er min verden fyldt med børn. I alle aldre. Når man får børn hver fjerde år, er der et stort spring mellem dem og det kræver nogen gange tungen lige i munden at jonglere med en 8 årig samtidig med en på fire år og en på fire måneder. Der er ikke altid plads til at tastatur i den ligning. Iphonen er en god ven i mit forsøg på at dokumentere bare en lille flig af det jetlag livet med børn nogen gange kan efterlade en i. Og Instagram hjælper mig med at dele det med andre og give mig livstegn fra verden udenfor, hvor andre voksne oplever de samme små stunder af lykke og udfordringer. Jeg elsker Instagram. Jeg elsker billedfortællinger. Og jeg elsker at kigge tilbage på dokumentationen af mit og mine børns liv. Se, hvordan de ligner hinanden og hvordan hver især i sin egen. Det vil jeg gerne blive ved med.

Midt i alt dette har jeg fundet tilbage til en interesse. Strikning. Når jeg strikker er det ren fordybelse. Ren ro. Mulighed for tilstedeværelse, selv om jeg dyrker mit eget. Og mulighed for handling, selv om jeg sidder stille og bare er. Jeg skaber noget med mine hænder, tænker med min hjerne og lægger små kærtegn af kærlighed i maskerne, især når de er til mine børns voksende arme.

Så nu har jeg besluttet, at der kommer indlæg på bloggen, når jeg har overskud og tid til det og når jeg har noget at dele. Den skal ikke lukkes ned eller gemmes væk. For den er en stor dokumentation af det der liv, jeg lever. Og der vil komme flere indlæg om strik. Så er du advaret. Og så må vi se, hvad det ender i. Det er her jeg er nu og det er det bloggen bør afspejle.

2 thoughts on “Bloggens form og indhold

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s