Om mig

Her skriver Ann-Birthe.

Mor til Isac, en påhitsom og tænksom dreng fra december 07, Anna, en gøglende og puslespilsafhængig pige fra oktober 11 og Siri, en sødmefyldt og mild pige fra oktober 15.

Gift med ham, der forstår mig allerbedst, vægt, hjemvendt fra tre år bosat i New Jersey, USA, nordjyde med et bankende københavnerhjerte, der stadig tikker lidt over ved tanken om New York, pædagogisk formidler, tidligere efterskolelærer, pædagogisk forsøgslærer, sømandskirkelærer og folkeskolelærer og nu redaktør på et digitalt forlag.

Jeg skriver fra mit eget hoved og reflekterer og kommenterer på det, der er kommet ud af andres kloge hoveder. Jeg strikker. Og så tegner jeg med sprit til dig.

Kommentarer er altid velkomne og vil altid blive læst og svaret tilbage på.

10 thoughts on “Om mig

    • Hej Sidsel
      Tusind tak. Velkommen til. Og på gensyn🙂
      Nu vil jeg lige lure lidt inde ved dig også. Altid rart at blive introduceret til nye blogs.
      AB

  1. Spændende erfaringer du har i rygsækken!! og fede streger – har luret dine tegninger, de er skønne – selv den vilde Hr.Lund Madsen med de mørke øjne😉
    Jeg maler og tegner selv lidt af og til.

    Kik forbi hvis du får lyst.
    RIKKE

  2. Er ny på din blog og glæder mig til at vende tilbage. Er der en grund til at du skriver “hovede” med e til sidst? Hvis det er et helt almindeligt hoved – altså et hoved på en krop – er det uden e, men måske er der en skjult betydning, som jeg bare ikke har fattet?
    Og det er altså ikke min hensigt at være flabet !🙂

    • Nu skal du ikke komme her og være flabet!

      Eeeeih, tænk sig, at jeg som dansklærer lige blev sat på plads der, for du har jo faktisk ret. Og jeg har aldrig skænket det en tanke. Måske er det fordi jeg er jysk? Jeg har ALTID stavet det med e. Og har endda været lidt irriteret på folk, der skrev det uden e, for det var jo ikke navnet på min blog. Helt tossi, hva’?

      Så nej, ingen dybere grund til det Birgitte, andet end selv ordekvilibrister kan sættes i skak mat engang i mellem. Heldigvis for det.

      Jeg tror dog, jeg lader det stå, som en lille fejl, der pynter. Jeg kan godt lide fejl. De viser på en måde, at det man ser er ægte. Så tak for din flabethed. Hvor mange mon har tænkt det før dig, men ikke har turde sige noget?

      Og velkommen til! Jeg håber du bliver hængende længe endnu. Og påpeg endelig en anden gang, hvis du falder over et ekstra e eller andet.

      • …nå, nu ændrede jeg det alligevel. Nu kunne jeg jo ikke se andet, når jeg loggede ind på bloggen🙂

  3. Stort smil herfra. Jeg var virkelig meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle skrive det til dig, men det var simpelthen det første, jeg så, da jeg kom ind på bloggen, og jeg kunne slet ikke holde ud, at det skulle stå der på din fine blog, hvis det nu var en fejl. Jeg kan jo se, at du skriver super godt, og jeg tænkte faktisk, at der måske var en sjov forklaring, men det var jo så bare en “jydefejl” – er i øvrigt selv jyde🙂 Nå, men tak fordi du tog det så pænt! Jeg vil glæde mig til at vende tilbage.

  4. Hvor er det bare nogle flotte tegninger du har tegnet. Er helt vilde med dem.. Jeg tegner selv engang imellem, og leder tit efter inspirationer, fra andre, og derfor vil jeg helt klart også følge dig fra nu af.🙂

    rigtig fin blog🙂

    • Tusind tak! Jeg prøver at komme igang med at tegne igen, men det går meget op og ned med inspirationen og ikke mindst, tiden🙂
      Velkommen til! Altid dejligt med flere følgere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s